Krimi4. maj 2024

Grillfest gik galt: Nordsjællandsk skole stod i flammer

Politiet fandt flere engangsgrill ved skolen og formoder derfor, at branden blev antændt ved et uheld
Da politiet nåede frem til skolen, stod en træfacade på ti gange ti meter i flammer. 
Da politiet nåede frem til skolen, stod en træfacade på ti gange ti meter i flammer.
 Foto: Presse-Fotos

LÆS MERE: Aldi-kunde i chok: Hvem har bidt i min bacon?

Fredag aften var Nordsjællands Politi talstærkt til stede ved Nordvestskolen i Helsingør.

Det skyldes en anmeldelse om store flammer på stedet.

Det skriver TV 2 Kosmopol.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 22.24, og da politiet var fremme, kunne det konstateres, at en stor træfacade stod i brand.

Få meter væk fra facaden fandt brandvæsenet således fire efterladte engangsgrill, og derfor formoder politiet, at der har været en mindre grillfest på stedet.

- Vi træffer ingen personer, der er ingen vidner og der er ingen videoovervågning. Men vi formoder, at der har været det, vi kalder et drikkelag på stedet. Det kan ikke udelukkes, at de har siddet og drukket og fået en pølse. Og det bliver så til uagtsom ildspåsættelse - og det er en klar overtrædelse af beredskabsloven, fortæller David Eckert, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi, til TV 2 Kosmopol.

I forbindelse med branden sender politiet derfor en opfordring om, at man skal huske at slukke sin engangsgrill og sætte dem væk fra brandbart materiale, således det ikke sker igen.

Sponsoreret indhold