Nyheder25. april 2024

Dårligt nyt til kaffedrikkere: Nu stiger prisen

Det vides dog ikke, hvor meget kaffen kommer til at stige i kroner
Kaffen bliver dyrere hos Peter Larsen Kaffe.
Kaffen bliver dyrere hos Peter Larsen Kaffe.
 Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Der er dårligt nyt til dig, der drikker kaffe.

For den kendte kaffeproducent Peter Larsen Kaffe hæver nemlig prisen på kaffe.

Det oplyser kaffeproducenten i en pressemeddelelse ifølge B.T.

Det er direktør hos Peter Larsen Kaffe, Claus Bertelsen, der oplyser, at producenten nu vil hæve prisen.

- Vi oplever fortsat stor usikkerhed på verdens kaffemarkeder og stigende kostpriser på råkaffen. Dertil kommer højere udgifter til de certificeringer, som hele vores sortiment af kaffe er omfattet af, fortæller direktøren i pressemeddelelsen.

Claus Bertelsen fortæller videre, at i øjeblikket bliver nødt til at investere i udvikling og implementering af bæredygtige tiltag som eksempelvis bæredygtig omlægning af kaffedyrkningen.

- Vi tror fortsat på, at fremtiden tilhører dem, der forfølger et højere formål med det at drive virksomhed end blot at tjene penge. Men det koster også at forfølge det formål, og det står vi ved. Derfor står vi også ved de prisstigninger, som vores kunder oplever, lyder det fra direktøren i pressemeddelelsen.

Claus Bertelsen sætter dog ikke ord på, hvor meget dyrere kaffen kommer til at blive.

Sponsoreret indhold