Viralt4. maj 2024

19-årig tog på fisketur – og kom hjem som millionær

En 19-årig fyr fik i sandhed guld på krogen, da han forleden tog på fisketur
Den 19-årige Keegan Payne fik en ganske særlig fisk på krogen, da han forleden fiskede i den såkaldte Katherine River, der ligger syd for Darwin.
Den 19-årige Keegan Payne fik en ganske særlig fisk på krogen, da han forleden fiskede i den såkaldte Katherine River, der ligger syd for Darwin.
 Foto: Pema Tamang Pakhrin

En blot 19-årig fyr kan kalde sig millionær – efter noget så simpelt som en fisketur med familien.

Det skriver det australske medie News.

Den 19-årige Keegan Payne fik nemlig en ganske særlig fisk på krogen, da han forleden fiskede i den såkaldte Katherine River, der ligger syd for Darwin. Og for lige netop den fisk indkasserede han svimlende 1.000.000 australske dollars – svarende til over 4,5 millioner danske kroner.

Fisken var en såkaldt barramundi – også kendt som asiatisk havaborre – på flotte 67 centimeter. Og ikke mindst var fisken blevet tagget for år tilbage i forbindelse med den såkaldte Million Dollar Fish-konkurrence. Her kan lystfiskere sikre sig ganske betragtelige gevinster, hvis de får en tagget fisk på krogen.

Og det var lige netop, hvad der skete for den 19-årige fyr, der naturligt nok er ganske lykkelig over sin fangst:

– Det betyder så meget. Jeg er glad, rigtig glad. Jeg kan købe, hvad jeg vil, måske hjælpe min mor og far med nogle lån, fortæller den lykkelige lystfisker til det australske medie.

Alene i denne måned har australske lystfiskere fået ni taggede fisk på krogen i den populære konkurrence. Du kan se de andre vindere – og ikke mindst læse, hvad de vandt – her.

Sponsoreret indhold