Sport1. maj 2024

Luana Bertolucci Paixão ramt af kræft

Den brasilianske fodboldspiller har delt den forfærdelige nyhed på Instagram
Luana Bertolucci Paixão.
Luana Bertolucci Paixão.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Efter otte år: Jakob Larsen stopper i NFH

Luana Bertolucci Paixão må holde en pause fra fodbolden.

For på Instagram afslører den 30-årige brasilianske landsholdsspiller, at hun er blevet ramt af kræft.

Det skriver flere medier, heriblandt norske VG, der henviser til et opslag på Instagram, som Luana Bertolucci Paixão har delt.

- Som professionel fodboldspiller har jeg mødt mange udfordringer både på og uden for fodboldbanen.

- Jeg har altid kæmpet med stort mod og beslutsomhed, og sådan bliver det også nu, skriver fodboldspilleren.

Luana Bertolucci Paixão skriver videre, at hun er blevet ramt af en form for lymfekræft.

- Jeg skal i kemoterapi, og jeg håber på, jeg vil have jeres støtte, lyder det videre fra fodboldspilleren.

Luana Bertolucci Paixão spiller i øjeblikket for amerikanske Orlando Pride og det brasilianske landshold.

Hun har tidligere optrådt for norske Avaldsnes samt franske Paris Saint-Germain.

Hos Avaldsnes nåede hun at vinde pokalturneringen og få en sølvmedalje i ligaen.

Sponsoreret indhold