Kendte7. maj 2024

Datingrygterne har svirret længe: Nu står Sabrina Carpenter og Barry Keoghan frem sammen

Siden december har rygterne lydt på, at Sabrina Carpenter og Barry Keoghan dater. Til Met Gala stod de for første gang sammen på den røde løber
Barry Keoghan og Sabrina Carpenter virkede til at bekræfte forholdet til hinanden, da de til Met Gala 2024 troppede op sammen for første gang på den røde løber.
Barry Keoghan og Sabrina Carpenter virkede til at bekræfte forholdet til hinanden, da de til Met Gala 2024 troppede op sammen for første gang på den røde løber.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Met Gala 2024: Rita Ora kom MEGET letpåklædt – og Emily Ratajkowski viste bryster

Natten til tirsdag fandt årets helt store modeevent sted, da Met Gala 2024 blev afholdt i New York.

Her blev der både afsløret en graviditet, flashet bryster og meget mere.

Dagen efter er det dog en 31-årig skuespiller og en 24-årig popstjerne, som er løbet med opmærksomheden.

På løberen virkede Barry Keoghan og Sabrina Carpenter nemlig til at bekræfte rygterne, som har floreret siden december om, at de danner par.

Keoghan og Carpenter lod sig nemlig fotografere sammen, efter de havde poseret hver for sig.

Og med samtlige telefoner og kamera rettet mod dem, blev alle detaljer selvfølgelig fanget.

En gæst fangede nemlig, at Sabrina Carpenter på vej op til Barry Keoghan, gav skuespilleren et kys på kinden, da billederne af de to skulle skydes.

”Espresso”-hitmageren og ”Dunkirk”-stjernen blev spottet på en date sammen for første gang tilbage i december.

I februar blev Keoghan fanget på vej ud af Sabrina Carpenters hus og få dage efter, var de igen at finde på en romantisk date.

Sidste måned virkede parret også til at bekræfte, at der var opstået sød musik mellem dem, da de var på dobbeltdate med Travis Kelce og Taylor Swift til Coachella.

Under selvsamme festival, hvor Sabrina Carpenter optrådte, blev Barry Keoghan fanget foran scenen med telefonen fremme, hvor han mest af alt lignede en stolt kæreste, der filmede Carpenters optræden.

Den røde løber debut til Met Gala 2024 virker altså til at slå sidste søm i kisten om, at der er kommet et nyt stort kendispar i Hollywood.

Sponsoreret indhold