Kongelige7. maj 2024

Efter Børsen-brand: Royal Run må sadle om

Børsen-branden gør, at Royal Run i København igen må rykke område
Det populære Royal Run må igen, igen rykke startområde i København.
Det populære Royal Run må igen, igen rykke startområde i København.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Stor ændring: Her starter Royal Run 2024

Tidligere på året meldte arrangørerne bag Royal Run ud, at startområdet i København ville rykke fra Nyhavn til Slotsholmsgade ved Christiansborg Slotsplads.

Ændringen blev forklaret med, at det ville optimere oplevelsen for deltagerne.

Men Børsen-branden har nu sat en kæp i hjulet for de planer.

I en pressemeddelelse oplyser Danmarks Idrætsforbund og DGI, at startområdet rykker tilbage til Nyhavn.

– Vi havde glædet os til at skulle prøve et nyt startområde i Slotsholmsgade. Men som følge af branden i Børsen og vores løbende dialog med myndighederne, er det vurderet, at det er rigtigt at rykke startområdet til Nyhavn, som vi kender indgående og har gode erfaringer med fra de forrige år, siger Dorte Vibjerg, adm. direktør for Sparta, der tilføjer, at beslutningen er truffet i tæt samarbejde med myndighederne.

Med det nye startområde kommer der også justeringer for løberne, når de kommer i mål, ligesom der også justeres på den øvrige rute.

Således skal løberne løbe i mål på Amalienborg Slotsplads i retning mod Kastellet og ikke i Kolonnaden, som det ellers oprindeligt var planen.

Sponsoreret indhold