Krimi7. maj 2024

Tragisk: Baby fik hjertestop i Legoland

En kvinde er blevet anholdt i sagen, hvor en baby fik et hjertestop midt i Legoland Windsor
Det var i Legoland Windsor lidt uden for London, at den tragiske hændelse fandt sted.
Det var i Legoland Windsor lidt uden for London, at den tragiske hændelse fandt sted.
 Foto: Carl Court/AFP/Ritzau Scanpix

En fem måneder gammel baby er død, efter han fik et hjertestop i Legoland.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Daily Mail.

Den tragiske hændelse udspillede sig i Legoland i Windsor i England, og en 27-årig kvinde er blevet anholdt for omsorgssvigt i forbindelse med sagen.

- Vi undersøger en foruroligende hændelse, der involverer et meget lille barn i Legoland Windsor tidligere på ugen, lyder det ifølge mediet fra den britiske efterforskingschef Zoe Eele.

- Vores tanker er med drengens familie, som mistede livet på hospitalet, efter han fik et hjertestop. Vi støtter dem så godt, som vi kan i denne svære tid.

Politiet efterlyser eventuelle vidner, der har overværet hændelsen. Det er endnu uvist, hvad der forårsagede, at babyen fik et pludseligt hjertestop.

Sponsoreret indhold