Sport7. maj 2024

Gift Links scorer AGF-legendes datter

AGF-profilen danner i privaten par med AGF-ikonet Claus Christiansens datter, Camilla Lind Christiansen
Med sin scoring til 1-0 sikrer Gift Links endegyldigt AGF en plads i Pokalfinalen under pokalsemifinale returkampen mellem AGF og FC Nordsjælland på Ceres Park i Aarhus 11. april 2024.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Gift Links var med til at sende AGF i pokalfinalen med mod i begge semifinaler mod FC Nordsjælland.
 Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Landsholdsstjerne i sorg

Det er ikke, fordi han smadrer den ene scoring efter den anden i kassen, når han tørner ud for AGFs Superliga-mandskab. Enkelte vigtige og flotte er det dog blevet til.

Udenfor banen har Gift Links til gengæld lavet den måske flotteste scoring – også set med AGF-briller. Han danner nemlig par med AGF-legenden Claus Christiansens datter, Camilla Lind Christiansen.

Det skriver Din Avis Aarhus.

De to lærte hinanden at kende, ikke lang tid efter sydafrikaneren kom til Danmark i 2019, og de har dannet par i efterhånden et par år nu.

– Vi mødte hinanden gennem fælles venner. Jeg gik i klasse med T.K. (Thomas Kristensen, tidligere AGF-spiller og nuværende Udinese-spiller, red.) på Aarhus Business College. Og så blev Gift og jeg mere end venner på et tidspunkt og brugte rigtig meget tid sammen under coronapandemien. Det var rart, fortæller Camilla Lind Christiansen.

Camilla Lind Christiansens far, Claus Christiansen, spillede i AGF fra 1987 til 1995 og var blandt andet med til at vinde pokalguld i 1992.

Og hvis der ikke bliver talt om fodbold derhjemme, så fortsætter sportssnakken formentlig alligevel.

Camilla Lind Christiansen spiller nemlig basketball på højeste niveau herhjemme, og var i sidste måned med til at vinde DM-sølv med Aabyhøj. Et hold, hun desuden er anfører for.

Mon ikke Gift Links håber at kunne gøre svigerfar kunsten efter, når det kommer til pokalmedaljer?

Han får i hvert fald muligheden på torsdag, når han og resten af AGF-holdet spiller pokalfinale mod Silkeborg.

En finale, som holdet i øvrigt spillede sig i grundet scoringer af Gift Links i begge semifinaler mod FC Nordsjælland.

Sponsoreret indhold