Sport7. maj 2024

Niclas Kirkeløkke flytter tættere på kæresten: - Glæder mig rigtig meget

Til sommer skifter landsholdsprofilen til Flensburg-Handewitt, hvilket betyder, at han kommer tættere på både familie og kæreste
Niclas Kirkeløkke glæder sig til at komme tættere på familien og kæresten. 
Niclas Kirkeløkke glæder sig til at komme tættere på familien og kæresten.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Efter lejlighedskøb: Niclas Kirkeløkke bekræfter forhold

Han har storspillet for både klubholdet Rhein-Neckar Löwen og landsholdet, og det har kastet et skifte til storklubben Flensburg-Handewitt af sig.

Til sommer rykker 30-årige Niclas Kirkeløkke dermed noget tættere på Danmark, hvilket også betyder kortere afstand til familie, venner og ikke mindst kæresten, P3-værten Marie Hobitz.

Og det ser han frem til.

– Jamen jeg glæder mig rigtig meget. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er et kæmpe skridt op rent sportsligt, som det ser ud lige nu. Rent personligt bliver det også fedt at komme tættere på familie, venner og kæreste, siger han til SE og HØR om det foranstående skifte.

Lige nu holder Kirkeløkke til i Mannheim i det sydvestlige Tyskland, og der er bare langt hjem, ligesom der til tider kan være langt mellem besøgene.

Afstanden til familien og kæresten har været en del af beslutningsprocessen omkring skiftet.

Og i Flensburg-Handewitt rammer han, ifølge ham selv, den perfekte kombination af en sportslige ambitioner og private hensyn.

– Hernede skal man nærmest flyve til, så alt bliver bare nemmere næste år. Nu skal jeg have flere dage fri for at kunne tage hjem. Næste sæson, hvis vi træner om formiddagen, så kan jeg køre hjem og spise aftensmad, hvilket ikke har været muligt tidligere, fortæller han.

Kæresten, Marie Hobitz, arbejder som radiovært på P3 og har sin dagligdag i København.

For få uger siden besøgte radiosilden Marie Hobitz, 27, den tyske by Heidelberg, hvor Niclas’ klub Rhein Neckar-Löwen har hjemme. Kort efter agerede hun så radiovært på årets P3 Guld.
Marie Hobitz, 28, danner par med landsholdsspilleren Niclas Kirkeløkke.
 Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

Kilometerne mellem de to bliver dermed også noget færre efter om få måneder, og det glæder landsholdsspilleren sig til.

– Det er bare noget andet, når det er så langt væk. Det er sværere at holde kontakten på samme måde, når man skal ringe i stedet for bare at kunne køre hjem, siger han om afstanden hjem til kæresten, som han købte lejlighed på Amager med i november.

Sponsoreret indhold