Kongelige29. april 2024

Kæmpe overraskelse: Prins Gustav og prinsesse Carina er blevet forældre igen

Det er mindre end et år siden, de fik deres første barn – og nu har lykken igen tilsmilet prinseparret
Prins Gustav, 55, og prinsesse Carina, 55, er nu forældre til to.
Prins Gustav, 55, og prinsesse Carina, 55, er nu forældre til to.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Chok på slottet: Royalt par opkalder baby efter tyran

Den 26. maj 2023 blev prins Gustav, der er prinsesse Benediktes søn, og prinsesse Carina forældre for første gang.

Prinseparret fik en søn, der kom til verden ved hjælp af en rugemor, og nu, 11 måneder senere, er der atter skønt nyt fra Berleburg.

Over for BILLED-BLADET bekræfter en talsmand, at prinseparret igen er blevet forældre:

– En talsmand bekræfter, at Deres Højheder, Prins Gustav og Prinsesse Carina, er blevet forældre for anden gang. De har fået en datter, lyder det til ugebladet.

– Alle de involverede har det godt og er meget lykkelige. Barnet kom til verden fredag d. 26. april, tilføjes det.

Ligesom parrets førstefødte kom datteren til verden med hjælp fra en rugemor i USA. Den lille datters navn er endnu ikke blevet offentliggjort.

Parret har en søn, Gustav Albrecht, der fylder et år til maj. Kronprins Christian var blandt fadderne, da den lille prins blev døbt tilbage i august.

Sponsoreret indhold