Kendte30. april 2024

Morten Albæk sænker prisen med en million

Filosoffen og forfatteren Morten Albæk har skåret en million kroner af prisen på sin luksusvilla i Risskov
Morten Albæk sænker prisen med en million kroner for at lokke købere til.
Morten Albæk sænker prisen med en million kroner for at lokke købere til.
 Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

At Morten Albæks luksusvilla i Risskov - næsten et år efter den blev sat til salg - endnu ikke er blevet solgt, har fået den 48-årige filosof og forfatter til at sænke prisen med en million kroner.

Morten Albæk flyttede 31. januar sidste år fra hustruen Sara og ind i en mindre lejlighed i nærheden, mens hun blev boende i funkisvillaen.

Ejendommen blev sat til salg for 15,9 millioner kroner i sommeren 2023. Nu er prisen for den 185 kvadratmeter store bolig 14,9 millioner kroner.

Morten Albæk og hustruen betalte 8,5 millioner kroner for huset, da de købte det i 2014. De følgende år blev det renoveret, så det nu fremstår moderne og indflytningsklart.

I 2021 købte ægteparret Albæk et sommerhus i Skagen – det ejer de fortsat sammen. Parret har sammen to voksne børn Emilia og Asger samt efternøleren Elliot.

Se filosoffens funkisvilla her.

Sponsoreret indhold