Sport30. april 2024

Nikolaj Læsø vender hjem: Køber villa med kæresten i Silkeborg

Landsholdsbobleren har fundet og købt sit kommende hjem, inden sommerens skifte til BSH
Nikolaj Læsø skifter portugisiske FC Porto ud med danske BSH til sommer. 
Nikolaj Læsø skifter portugisiske FC Porto ud med danske BSH til sommer.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Nikolaj Læsø skifter fra Porto til BSH

I december blev det officielt, at Nikolaj Læsø vender snuden hjem mod Danmark. Efter to år i den portugisiske topklub FC Porto skifter han hjem til BSH fra den kommende sæson.

Nu har VM-guldvinderen fra 2021 så også snoldet sig en fin kasse af en villa i Silkeborg.

Det fremgår af et opslag i tinglysningen.

Sammen med sin bedre halvdel har Læsø kastet 5.250.000 kroner efter den 188 kvadratmeter store villa, der vil give ham beskedne ti kilometer på arbejde, når han til sommer skifter til BSH.

Ud fra opslag på parrets respektive Instagram-profiler, synes de at have nydt livet sammen på den iberiske halvø, men det er først nu, at de officielt slår pjalterne sammen.

Den tidligere Aalborg-spiller var senest en del af bruttotruppen til EM i januar – dog uden at blive en del af den endelige trup.

Seneste optræden i rødt og hvidt var Golden League-opgøret mod Spanien i marts 2022.

Han kan prale af at være indehaver af en VM-guldmedalje, da han var en del af det danske vinderhold fra VM i 2021.

Sponsoreret indhold