Krimi29. april 2024

Emma gjorde hjerteskærende fund i sin indkørsel: Hvem har mishandlet denne søde hund?

Britiske Emma Fowler gjorde forleden et hjerteskærende fund i sin indkørsel: Krøllet sammen lå en hund, der var alt, alt, alt for tynd
Emma gjorde forleden et hjerteskærende fund i sin indkørsel: En alt for tynd hund lå helt alene og forladt. 
Emma gjorde forleden et hjerteskærende fund i sin indkørsel: En alt for tynd hund lå helt alene og forladt.
 Foto: RSPCA

Et frygteligt syn mødte forleden Emma Fowler, da hun kiggede ud i sin indkørsel.

Helt krøllet sammen – og med et hjerteskærende blik i øjet – lå en lille hund; alene og forladt.

Da Emma kiggede nærmere på den lille hund, blev hendes chok bestemt ikke mindre – tværtimod.

For hunden var alt, alt, alt for tynd – og den britiske kvinde fra Boxted, Essex vidste, at hun straks måtte køre på dyrehospitalet med hunden.

- Hun virkede til at sulte og var chokerende tynd, men på samme tid var hun så sød, da hun opdagede, at vi var venner, og jeg var kommet for at hjælpe hende, fortæller Emma til det britiske medie Metro.

På hospitalet kunne dyrlægerne også konkludere, at hunden var voldsomt underernæret. Faktisk burde hunden – der er af racen Dogue de Bordeaux – veje omkring 50 kilo.

Men Roxy, som hunden hedder, vejede nærmest kun det halve.

Det britiske dyrepoliti, det såkaldte RSPCA, har nu taget lille Roxy under kærlig behandling, imens de forsøger at finde frem til den ejer, der har efterladt Roxy i så ringe forfatning.

Indtil videre har man dog ikke fundet den eller de ansvarlige.

Sponsoreret indhold