Krimi7. maj 2024 (opd. 7. maj 2024)

Person fundet i vandet i København

En person er fundet i vandet nord for Kalvebodbroen

Tirsdag aften er en mand fundet i vandet nord for Kalvebodbroen i København.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på X, der oplyser, at beredskabet er på vej til stedet.

Til Ekstra Bladet oplyser den vagthavende chef ved Hovedstadens Beredskab, at to personer i kajakker sejlede ind i manden, der lå i vandet.

- Vi har nogle overfladereddere, der er ved at bjærge ham, hvorefter han skal ind i en ambulance, lyder det fra vagtchefen.

Beredskabet oplyser ikke noget om mandens tilstand.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold