Sport8. maj 2024

Paul Holmes er død efter kræftforløb: Blev 56 år

Den tidligere Everton-spiller kæmpede til det sidste mod den forfærdelige sygdom. Han efterlader sig konen Kate
Den tidligere Everton-forsvarsspiller Paul Holmes er død i en alder af 56 år. Holmes døde efter en længere kræftforløb.
Den tidligere Everton-forsvarsspiller Paul Holmes er død i en alder af 56 år. Holmes døde efter en længere kræftforløb.
 Foto: Everton

LÆS OGSÅ: Nu reagerer Beckham-søn på datingrygterne

I en alder af 56 år er den tidligere professionelle fodboldspiller Paul Holmes gået bort.

Det bekræfter Everton på sin hjemmeside.

– Alle hos Everton FC er utrolig kede af at høre om bortgangen af vores tidligere forsvarsspiller Paul Holmes.

– Paul var kun 56 år og døde efter en brav kamp med kræft, skriver klubben blandt andet.

Den engelske højreback skiftede til Everton fra Birmingham tilbage i 1993, og nåede at tørne ud for Liverpool-klubben i tre år inden han skiftede til West Bromwich Albion.

Hos Everton husker man særligt forsvarsspilleren for derbysejren over Liverpool på Goodison Park i 1993.

Klubambassadør hos Everton og tidligere holdkammerat med Paul Holmes, Ian Snodin, er også i sorg over dødsfaldet.

– Jeg vidste, at Paul var syg, men jeg er dybt chokeret over hans død. Han var en fin spiller og en dejlig fyr at dele omklædningsrum med. Han kom godt ud af det med drengene, og var uheldig med ikke at spille flere kampe.

Paul Holmes efterlader sig konen Kate.

På X har tv-vært Helen Chamberlain delt et udsnit af en besked fra netop Kate.

Her sender Helen Chamberlain på vegne af Kate en tak til alle dem, der har været der for Paul Holmes de seneste måneder, da særligt de seneste fem uger med kræftsygdommen har været hård for Holmes.

– Jeg vil bare nævne, hvordan han kæmpede uden at brokke sig. Han prøvede stadig helt til slutningen at sætte andre før sig selv.

– Vi vil savne ham, og vores hjerter er knust. Jeg var stolt af at være hans kone. Elskede ham ubetinget, men jeg er knust.

Sponsoreret indhold