Det frække13. december 2015

Sådan får du romantisk sex

Sex kan være dyrisk, ekstatisk, begærlig og mange andre plusord - men glemmer vi nogle gange romantikken i vores sexliv?
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/romantisk-sex.jpg
 Foto: Shutterstock

Savner du intimitet og romantik i dobbeltsengen? Tidens Kvinder giver dig gode råd og kærlige indspark til et mere lyserødt sexliv.

Sex der er vildt, uhæmmet som får gulvet og væggene til at ryste er fantastisk! Men af og til kan modsætningen, den mere blide og kærlige romantik, også være fantastisk og lige det der er behov for. Hvis du tror at intimitet og sex går hånd i hånd, så tager du fejl. Tit overskygger forventningerne til præstationen og fysikken nemlig det følelsesmæssige aspekt. Lyder det bekendt? I så fald kan du læse med her, og få eksperternes tips til hvordan du får sat fokus på romantikken og intimiteten i jeres sexliv.

Eliminér distraktionerne
Det er en af de ældste travere, men derfor er det også vigtigt, at blive mindet om den: Prøv at få de ting ud af verden, der kan distrahere dig fra jeres vidunderlige samvær, før I går til makronerne. Det være sig opvasken, en mail, som du skal huske at skrive, eller noget så sexet som at lægge ungernes gymnastik tøj frem. Chancen for romantik i sengen højnes væsentligt, når dine tanker ikke er alle mulige andre steder, og I kan fokusere udelukkende på hinanden. Skru også ned for lyset. Selv om du sikkert tænder på synet af din mand, så er der med svagt lys en mindre risiko for, at du bliver distraheret af, at dit øje fanger spindelvævet i hjørnet eller du opdager at loftet trænger til at blive malet.

Klæd hinanden af
Drop det praktiske faktum med, at det er langt hurtigere at kaste tøjet af med det samme, og lad i stedet det blive en slags forspil. Tag jer god tid, afklæd hinanden og vær nænsomme med låse og knapper. Afklædningsprocessen er romantisk fordi i får sat tempoet ned, og samtidig kan røre ved hinanden.

Skru op for romantikken med en lækker massage med olier fra Sinful.dk.

Udnyt snakken om aftenen
For mange par er det tiden lige inden man falder i søvn, der er det mest intime tidsrum i hele dagens forløb. Det er her der ofte er lidt løs sludren, og den skal i udnytte. Lad jeres hænder stryge over hinanden, kærtegn og dril med både negle og fingre.

- Det er en god idé at prioritere romantikken, fordi den får os til at føle os særlige for hinanden. Romantik er på den måde en fejring af den anden og den kærlighed, vi føler. Det er forskelligt, hvilke aktiviteter par reelt finder romantisk. For nogle er det to lys på et bugnende bord, mens det for andre er mere romantisk at løbe 10 km i skoven, mens solen står op. Det vigtigste er sådan set signalværdien i romantikken, der fortæller os, at vi gerne vil hinanden, siger sexolog, Sara Skaarup, og fortsætter:

- Tit kommer romantikken let i starten af et forhold, mens det kan være sværere at finde overskuddet til, når I har været sammen længe, og der måske er kommet børn. Men det er her, det bliver en ekstra god ide at kræse for hinanden og ære jeres særlige forhold. Virker romantik, så styrker det nemlig et pars intimitet – og dét er om noget sammenbindingskraften mellem to mennesker.

Intensivér jeres kys
Det er vigtigt at huske på, også at kysse mens i har sex. Det kan hurtigt blive lidt klunset og halvhjertet fordi i fokuserer på at have sex. Men sørg for at bruge energi på også at kysse undervejs. Det vil føles mere intenst, fordi i fortsat er forbundet til hinanden fysisk, og så giver det også lysten til at få mere action.

Find flere lækre ting til et godt sexliv på Sinful.dk.

Husk øjenkontakten
At holde din partners blik fast i bare et par sekunder er en af de mest kraftfulde måder at forøge intimiteten på. Indenfor tantra tror man på, at kontakt mellem de venstre øjne åbner op for den mere følende side af hjernen, og gør dig mere åben og sårbar overfor din partner. Prøv følgende øvelse: Tilt dit hoved lidt til højre under sex, sådan at venstre side af dit ansigt kommer på linje med hans, og se ham så dybt i øjnene – eller rettere i øjet. Men prøv at undgå ligefrem at stirre.

Romantiske sexstillinger I bør prøve

Kurven

Læg dig på siden foran din partner, med din ryg vendt mod hans krops forside - på samme måde som når i ligger i ske. Han skal holde om dit bryst med sin ene hånd, så du bliver trukket tættere mod ham. Tag fat i hans balde eller hofte med din ene hånd, og lad på den måde den fysiske forbindelse blive forstærket.

Båden

Fyld et badekar med vand og placer jer i det, med ansigterne mod hinanden. Bed ham om at læne sig lidt tilbage og få ham til at sprede sine ben og bøje knæene. Du skal også læne dig tilbage på den måde, og læg så dine ben på hans skuldre alt imens i bruger vandets opdrift til at bevæge jer frem og tilbage, mens han er inde i dig.

Fortæl ham, du vil have ham
Kvinder reagerer generelt følelsesmæssigt på ordene ”jeg elsker dig”. Det gør mænd også, men de responderer i måske endnu højere grad på at høre, hvor meget vi gerne vil have dem, fordi det får dem til at føle sig begæret. Så hold dig ikke tilbage med at fortælle ham, hvor meget du har villet have ham hele dagen, hvordan og med hvad.

Der er masser af lækkert udstyr til mere spænding i sexlivet hos Sinful.dk.

Frys!
En fræk stilling til at øge romantikken: Sid ovenpå med ham inde i dig, og vær så helt stille og uden bevægelse i flere sekunder. Prøv at knibe om ham, som om du lavede knibeøvelser, med rytmiske bevægelser. Du skal modstå fristelsen til at bevæge dig i et minuts tid eller to mere, men kig i stedet på hinanden, hvisk frække og kærlige ord, og kærtegn hinandens brystparti og hofter. Det er den rene tortur – men på den fede måde. Når I har opbygget en utålmodighed og forventning, vil det føles helt fantastisk, når du endelig begynder at bevæge dig.

Hold fast
Intensivér situationen, når en af jer er ved at komme, ved at klynge jer tættere sammen. Hvis I er i missionærstillingen, så kast dine ben omkring hans hofter og hold med dine arme rundt om hans ryg, så så stor del af jeres krop som muligt berører hinanden. Hvis du sidder ovenpå ham, så få ham til at gribe fat om dine hofter og klyng jer tættere sammen, Både mænd og kvinder afgiver kontrollen, når de får orgasme, så hvis I er tæt sammenslyngede, når I kommer, vil det bringe jer tilbage til den virkelige verden – sammen. Og når I er landet igen, så få en romantisk afslutning på jeres romantiske sex ved at kæle for hinandens arme med fingerspidserne, eller falde i søvn med hovedet hvilende på hans bryst.

På Sinful.dk finder du masser af guides til sex i parforholdet.

Sponsoreret indhold