Ny "Twilight"-film kan være på vej
Endnu en film med Kristen Stewart og Robert Pattinson som håbløst forelskede vampyrer er en seriøs mulighed. Det siger filmproduceren fra filmselskabet Lionsgate Motion Picture Group, Patrick Wachsberger.
I et interview med Screen Daily fortæller han, at selskabet er klar til at lave en ny fim, hvis forfatteren bag bøgerne, Stephenie Meyer, gerne vil bygge videre på den storslåede kærlighedshistorie.
- Det er en mulighed. Det er ikke sikkert, men det er en mulighed, forklarer Wachsberger.
Kristen Stewart bekræfter lesbisk forhold
Alle fire bøger i den storslåede serie er blevet filmatiseret til hele fem film, da den sidste bog blev spredt over to film, som man også har set det i "Harry Potter" og "The Hunger Games". "Twilight"-filmene indtjente mere end tre milliarder dollars på verdensplan, så det er ikke så underligt, at man fra filmselskabets side ønsker at lokke flere penge ud af den succesfulde historie.
Skulle der komme endnu en film om Bella og Edward, er det muligt, at filmen vil omhandle deres datter Renesmee, der er født som hybrid af menneske og vampyr. Naturligvis er der også det lettere akavede forhold mellem Jacob og Renesmee, da Jacob imprintede sig på pigen, lige da hun blev født.
Stort galleri: Robert Pattinson fylder 30
Skulle det gamle cast havne på filmset sammen igen, er det desuden usikkert, at Stewart og Pattinson kan genfinde den gamle magi. De to begyndte at date under de første film, og deres romance stod på i et godt stykke tid. Den stoppede dog brat, da det kom frem, at Kristen Stewart havde fjollet rundt med instruktøren til filmen "Snow White and the Huntsman", Rupert Sanders. Selvom K-Stew og R-Pats forsøgte at holde gang i forholdet, var der ikke noget at gøre, og de gik fra hinanden kort efter den sidste Twilight"-film "Breaking Dawn part 2" udkom i 2013.
Twilight-stjerne drømmer om at spille egern
Sidenhen har de to fundet nye bekendtskaber. Robert dater i øjeblikket sangeren FKA Twigs, mens Kristen er hoppet over i den anden båd og dater den tidligere assistent Alicia Cargile.
Skulle Stephenie Meyer være klar på endnu en film, står produktionsholdet altså klar. Og mon ikke også skuespillerne vender tilbage, hvis lønnen er høj nok?