Kendte18. april 2024

Bianca Censori vækker opsigt igen: Har glemt skoene

Modellen havde i stedet pakket fødderne ind i en form for bandage, da hun og Kanye West vandrede rundt hånd-i-hånd i Disneyland
Bianca Censori uden sko
Kanye Wests kone, Bianca Censori, tog i Disneyland uden sko på forleden.
 Foto: MEGA

Normalt er det tøjet, som Bianca Censori efterlader derhjemme, når hun skal ud og føjte med Kanye West.

Forleden var det dog fodtøjet, som den notorisk letpåklædte model ikke gad besvære sig med, da hun og hendes kendte ægtemand var en tur i Disneyland.

Det skriver Page Six.

Ifølge det amerikanske medie blev kendisparret spottet i forlystelsesparken tirsdag eftermiddag.

Her vadede 29-årige Bianca Censori rundt med en form for bandage om fødderne i stedet for et par sko, hvilket i den grad har vakt opsigt på sociale medier.

Her er Bianca Censori og Disneyland nemlig landet i lidt af en shitstorm over det manglende fodtøj.

Det skriver Daily Mail.

Bianca Censori uden sko
Kanye Wests kone, Bianca Censori, tog i Disneyland uden sko på forleden.
 Foto: MEGA

Ifølge det britiske medie skyldes shitstormen, at forlystelsesparken normalt har strikse regler til gæsternes påklædning.

Det står da også tydeligt og klart på deres hjemmeside, at man skal være iført sko på alle tidspunkter under sit besøg - og derfor mener mange, at Bianca Censori burde have været afvist ved indgangen.

- Hvorfor blev hun ikke smidt ud?, skriver en vred type for eksempel.

- Jeg fik en påtale i Florida, fordi jeg gik barfodet i regnvejr i forsøget på redde mine sandaler. Men der er åbenbart en regel for nogle og en anden for andre, raser en anden.

Andre brugere på sociale medier er ikke så meget rasende over de manglende sko, som de er forundrede over det.

- Hun render rundt på beskidte gader uden sko på. Kan vi ikke godt kalde det klamt?, skriver en for eksempel.

Hverken Disneyland eller Bianca Censori har i skrivende stund kommenteret sagen.

Sponsoreret indhold