Kendte11. april 2024

Calvin Harris' kone er stor fan af hans ekskæreste: - Jeg hører Taylor Swift, når han ikke er hjemme

Der bliver lyttet til masser af Taylor Swift hjemme hos Calvin Harris. Dog kun når kendisproduceren ikke selv er hjemme, afslører hustruen Vick Hope
Calvin Harris har tidligere været kærester med Taylor Swift, men det forhindrer ikke konen i at være en Swiftie.
Calvin Harris har tidligere været kærester med Taylor Swift, men det forhindrer ikke konen i at være en Swiftie.
 Foto: Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix, Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Fans dybt bekymrede for Taylor Swift efter viralt klip: - Hun kæmper for sit liv

Det er efterhånden en del af år siden, at Taylor Swift og Calvin Harris var en ting, men den skotske DJ og producer må stadig den dag i dag leve med, at Swift er en del af dagligdagen.

Calvin Harris' hustru, Vick Hope, fortæller nemlig i det seneste afsnit af sin podcast, "Going Home with Vick, Katie and Jamie", at hun er lidt af en Swiftie, selvom Harris ikke er det.

- Lige så snart min mand ikke er hjemme, så hører jeg Taylor Swift, siger Vick Hope og tilføjer:

- Så får jeg lige min lille dosis - bare en lille smule. Bare et par sange, så jeg kan få det ud af mit system, og så er det det.

Det har naturligvis fået fans af den 34-årige megastjerne til at juble over, at selv Harris' hustru er fan af Taylor Swift.

- Calvin Harris har giftet sig med en Swiftie?! Det er hysterisk, skriver en bruger på det sociale medie X.

- Tænk at Calvin Harris' kone siger, at hun hører Taylor, når han er ude, skriver en anden.

Den 40-årige Calvin Harris var kærester med den 34-årige Taylor Swift fra marts 2015 og lidt mere end et år frem.

De stod offentligt frem som kærester i forbindelse med Billboard Music Awards i maj 2015.

Selvom de formåede at holde det meste af deres forhold skjult, så endte det dog i en smule drama, da det kom frem, at Swift havde været med til at skrive Calvin Harris' megahit "This Is What You Came For" med Rihanna.

Han mente nemlig, at Swift forsøgte at tage æren for hans arbejde, og at hun forsøgte at "begrave ham".

Taylor Swift giver Calvin Harris et knus, efter hun vandt en pris for sit "1989"-album til Billboard Awards 2015.
Taylor Swift giver Calvin Harris et knus, efter hun vandt en pris for sit "1989"-album til Billboard Awards 2015.
 Foto: Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

Harris har senere indrømmet, at han nok overreagerede en smule og har siden slettet sine vrede tweets.

I mellemtiden kan vi så forestille os, hvordan Vick Hope synger med på "Getaway Car" hjemme i House of Harris. En sang, der ifølge adskillige Swiftie-rygter, handler om den populære DJ.

Sponsoreret indhold