Kendte22. april 2024

Derfor droppede Nicola Peltz Victoria Beckhams 50 års fødselsdag

Skuespillerinden glimrede ved sit fravær til sin svigermors overdådige fødselsdagsfejring og Spice Girls-reunion i weekenden
Svigermor Victoria Beckham og svigerdatter Nicola Peltz Beckham har et tæt forhold, så det vagte opsigt, at Peltz ikke var til stede til festen.
Svigermor Victoria Beckham og svigerdatter Nicola Peltz Beckham har et tæt forhold, så det vagte opsigt, at Peltz ikke var til stede til festen.
 Foto: LISA O'CONNOR/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se videoen: Spice Girls genforenet til Victoria Beckhams 50-års fødselsdag

Victoria Beckhams 50-års fødselsdagsfest samlede et hav af berømtheder i weekenden.

Heriblandt alle Beckham-børnene, Tom Cruise, Eva Longoria og endda en genforening af det ikoniske popband Spice Girls. Men et kendt ansigt manglede fra London-sammenkomsten.

Nicola Peltz Beckham, der er hustru til Brooklyn Beckham, afslørede på sin story lørdag den 20. april, at hun i stedet for at deltage i festen tilbragte kvalitetstid med sin bedstemor.

Den 29-årige skuespillerinde delte blandt andet et billede af sin bedstemor - som i øvrigt var brudepige ved hendes og Brooklyns bryllup - smilende, mens hun modtog et kram sammen med beskeden: "Min verden i mine arme."

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-22/erherhe.PNG
"Min verden i mine arme". Nicola er uden tvivl glad for sin bedstemor.
 Foto: Nicola Peltz Beckham via Instagram

På et opfølgende billede skrev Nicola, at hun ville ønske, hun kunne have sluttet sig til sin svigerfamilie på Oswald's, den private medlemsklub i London, hvor festlighederne blev holdt, det skriver PEOPLE.

- Jeg er så ked af, at jeg ikke er der for at fejre dig og kramme dig! Sender al min kærlighed fra mig og Naunni.

- Jeg savner jer alle sammen så meget!, skrev hun til Victoria sammen med en hvid hjerte-emoji.

Victoria Beckham kunne til gengæld glæde sig over, at bandkammeraterne Geri Halliwell-Turner, Emma Bunton, Melanie Chisholm og Melanie Brown alle deltog i festlighederne, hvor de fem også optrådte med en danserutine til deres hitsingle "Stop" fra 1997.

Det klip er gået viralt på internettet takket været David Beckham, der var vaks ved havelågen og fik knipset videoen af hustruen og veninderne på slap line.

Sponsoreret indhold