Kendte19. april 2024

Medinas millionvilla pillet af nettet: Er ikke solgt

Siden december har Medinas gennemrenoverede hjem i Hørsholm været til salg for en formue – nu er boligannoncen pillet ned
Medina og gemalen Malo bor – for nu – i Hørsholm med deres to sønner.
Medina og gemalen Malo bor – for nu – i Hørsholm med deres to sønner.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Medina og Malo sælger villaen: Prisen er på hele 17.500.000 kroner

Siden december har danskere på boligjagt kunne klikke sig ind på boligannoncen for Medinas pragtpalæ i Hørsholm.

Hele 17,5 mio. kr. krævede hun og ægtefællen Malo Chapsal for det 294 kvadratmeter store hus, som er blevet gennemrenoveret med popdronningens stilsikre hånd.

Men nu – fem måneder senere – er boligannoncen ikke at finde på Nyboligs hjemmeside.

SE og HØR har taget kontakt til Nicki Peters fra Nybolig, som stod for salget af huset, og han bekræfter, at boligannoncen ikke længere er at finde online.

Han forklarer ydermere, at fraværet af annoncen ikke skyldes, at huset er solgt, og meget mere ønsker han ikke at uddybe om, hvorfor huset ikke længere kan ses på nettet.

Medina giver i aften stadionkoncert i Djurslands Bank Arena i Aarhus, og hun behøver altså ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt huset fremstår ryddeligt og rent til en eventuel fremvisning.

Sponsoreret indhold