Kendte17. april 2024

Mia Wagner begræder Børsen-brand: – Der er et hul i mit hjerte

Den tidligere løvinde har brugt meget af sin tid på Børsen, og derfor gør gårsdagens brand ekstra ondt i Mia Wagners hjerte

Historisk: Det er en katastrofe

Reaktionerne er væltet ind både fra udlandet og alle kanter af Danmark.

Også den tidligere ”Løvens hule”-investor Mia Wagner er berørt af Børsen-katastrofen.

Det skriver hun i en opslag på Instagram.

– Børsen er brændt og der er et hul i mit hjerte. Den bygning har taget imod mig og mange andre så mange gange. Den har givet mig en følelse af at være en del af dansk erhvervs kulturhistorie.

Wagner pointerer vigtigheden af Børsen, da den har hyldet erfarne erhvervsfolk og budt nye velkommen.

Selv har hun haft sin gang i Børsalen som bestyrelsesmedlem, iværksætter, investor, direktør, foredragsholder og studievært.

Dansk Erhverv har efter branden udtalt, at man uanset hvad har tænkt sig at genopbygge bygningen.

Og det er Mia Wagner særdeles glad for.

– Den gav mig en plads i en større sammenhæng. Det kommer den til igen.

Til opslaget har hun delt en række billeder og en video, blandt andet fra optagelserne af DR-programmet ”Matadorerne”.

Sponsoreret indhold