Kendte19. april 2024

Tinus smidt bleg og svedende ud af ”Forræder”: Det fortryder jeg

Melissa Bentsen kunne have reddet Tinus. Og det kunne han også selv. Nu fortæller han, hvad han fortryder og havde gjort anderledes i sit spil i ”Forræder”
De bliver færre og færre i "Forræder".
De bliver færre og færre i "Forræder".
 Foto: Lotta Lemche

LÆS OGSÅ: Anton Hjejle forvirret i "Forræder": Troede, halvdelen af deltagerne var ukendte

– Jeg havde fandeme ikke set den komme. Sådan siger Tinus til SE og HØR om aftenens ”Forræder”-chok, hvor den vellidte spiller får kniven og bliver sendt ud af vennerne.

I sidste ende bærer han selv skylden, siger han. Men flere ting – og mennesker – kunne have hjulpet ham til at overleve afsnit to.

– Jeg ville ønske, jeg havde banket i bordet og holdt en salgstale for min syge moster. Kæmpet hårdere for det. Men jeg blev helt bleg i hovedet med sved ned ad armene og hvad fanden foregår der.

– Jeg nåede ikke at være der længe nok til at fatte spillet. Jeg får jo slet ikke snakket taktik med den ene halvdel af bordet, siger Tinus, der griner af sin korte tid i ”Forræder”.

Tinus De Schunard i "Forræder".
Tinus De Schunard i "Forræder".
 Foto: Blu/TV 2

Melissa kunne have reddet mig

– Jeg skulle have overtalt Melissa til at bruge den daggert. Hun sidder og glor stift ned i bordet og nægter at få øjenkontakt. Hun fortæller mig om den lige inden, hvor jeg siger, at hun skal bruge den, hvis det bliver nødvendigt. Det kan være, hun har misforstået og tænkt, at det kun var, hvis det blev nødvendigt for hende.

Tinus og Melissa har siden talt om episoden.

– Hun har så ondt i maven over det, og det er lidt synd, for det er bare et spil. Men man kommer fandeme til at leve sig ind i det, når man bliver forrådt. Det er lige før, man kan tage den ene og slå den anden med, fordi man bliver så rasende.

– Men det giver god mening, at Melissa er sig selv nærmest. Man må dække sig selv ind først og så andre. Det har hun så ikke følt, der var overskud til.

Det kommer som et chok for Tinus, at han bliver stemt ud. Han havde nemlig ikke hørt sit navn blive nævnt en eneste gang forud for afstemningen ved det runde bord.

– Der var så roligt omkring mig dagen før, så jeg tænkte ikke, jeg behøvede at rasle med sablen endnu. Jeg går med rank ryg ind til afstemningen: ”Hvem skal vi smide ud i dag?” Det blev så mig.

Oplagte forrædere

Når Tinus kigger tilbage, kan han godt se, at både Simi Jan og Anton Hjejle er oplagte forrædere, fortæller han.

– Han ser suspekt ud og får jo også alle de der narkoman- og morderroller. Han har også Sherlock Holmes-look. Det er oplagt, og det er også for oplagt. Så må den jo være god nok – men der vælger vi så at styre i den anden retning.

– Jeg kunne også have sparket mig selv over ikke at gætte på Simi, hun er så skideoplagt. Hun går helt ublu rundt og beskylder alle for at være forræder. Det gør man jo ikke, når man holder lav profil.

– Hun vender også på en tallerken og stikker mig i ryggen med krokodilletårer og det hele.

Når han tænker over det, er der mange, der ser suspekte ud.

– Det gør Bjarne også. Og Lene Beier. Og Pernille Højmark. Nogen har bare den der personlighed, der får dem til at se forræderiske ud, siger han med et grin.

Sponsoreret indhold