Kendte19. april 2024

Travis Barker deler foto af Kourtney Kardashian på tønden: Tillykke med fødselsdagen

At dømme ud fra de billeder, vi ser, har Travis Barker og Kourtney Kardashian sådan et forhold, hvor man snaver meget og erklærer sin kærlighed med billeder af toiletbesøg
Meget kan man sige, men Kourtney Kardashian ser laber ud, selv når hun svæver over kummen.
Meget kan man sige, men Kourtney Kardashian ser laber ud, selv når hun svæver over kummen.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Endelig skete det: Kourtney Kardashian viser sin nyfødte søn frem

Et billede, hvor du sidder på toilettet, delt af din mand i forbindelse med hans lykønskning på din fødselsdag. Kan du forestille dig noget mere romantisk?

Det kan Kourtney Kardashian øjensynligt godt. I hvert fald er den del af Travis Barkers fødselsdagshilsen ikke blevet delt ovre på hendes egen Instagram-profil, som flere andre billeder ellers er.

Ikke desto mindre ligger billedet af kendisfruen, der sidder på tønden, stadig oppe på trommeslagerens egen profil.

– Tillykke med fødselsdagen til min smukke hustru, sjæleven og bedste ven for evigt. Jeg elsker dig, jeg elsker vores liv sammen. Tak for at være den mest fantastiske kone, man kunne drømme om, skriver Travis Barker til en række billeder af hustruen – med besørgebilledet som rosinen i pølseenden.

Du kan se billedet ved at swipe dig igennem her:

Selv om Kourtney ikke har delt lige det billede videre på sin egen profil, er der kun kærlighed fra hende i kommentarfeltet.

– Min drømmemand. Jeg elsker vores liv, svarer hun trods det intime toiletfoto.

Hun ser da også bragende godt ud og stadier over, hvad man kan forvente af et billede fra det lille hus.

Den var altså ikke gået herhjemme …

Sponsoreret indhold