Kendte1. maj 2024

"Vanderpump Rules"-stjerne Rachel Leviss har (måske) fået sig en ny kæreste

Den forhenværende skønhedsdronning Rachel Leviss er faldet for en amerikansk CEO
Rachel Leviss har glemt alt om Tom Sandoval.
Rachel Leviss har glemt alt om Tom Sandoval.
 Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Vanderpump Rules"-stjerne Tom Sandoval dater yngre model

Rachel Leviss er videre!

Efter et dramatisk år har den 29-årige "Vanderpump Rules"-stjerne kastet sig ud på det benhårde datingmarked igen.

Der er faktisk noget, der tyder på, at det går ganske godt for den tidligere skønhedsdronning, der ifølge rygterne er faldet for en CEO-investor-type ved navn Matthew Dunn.

- Rachel dater Matthew Dunn. De mødtes gennem venner og har nydt deres tid sammen, lyder det fra en kilde tæt på parret ifølge Entertainment Tonight.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-01/sagvasb.png
Rachel Leviss med Matthew Dunn.
 Foto: Instagram

Rachel Leviss' PR-agent har desuden bekræftet, at de to "ser hinanden", men at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sætte nogle mærkater på forholdet.

Den 32-årige Matthew Dunn har dog været begejstret nok til at dele flere billeder af sig selv i selskab med den labre realitypersonlighed, ligesom han også har kommenteret på flere af Rachels Instagram-opslag.

Det er Rachels første romance, siden hun var en del af realityhistoriens måske største skandale, der sidste år ganske passende blev døbt "Scandoval", og som har vundet så meget opmærksomhed, at selveste Rihanna indrømmer, at hun er fuldstændig besat af serien.

For rullende kameraer blev seerne vidner til utroskabsskandalen, hvor "Vanderpump Rules"-stjernen Tom Sandoval og Rachel Leviss i månedsvis havde en hemmelig affære bag om ryggen på Sandovals kæreste Ariana Madix - som også var tætte veninder med Leviss.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-03-08/eigjh.png
Tom Sandoval og Raquel Leviss faldt for hinanden i den tiende sæson af "Vanderpump Rules". Desværre endte det ikke godt.
 Foto: Instagram/ Raquel Leviss

Den skandaløse affære skulle eftersigende være startet helt tilbage i august 2022, før det blev opdaget i begyndelsen af marts 2023.

Ariana Madix har efterfølgende gæstet "Call Her Daddy"-podcasten, hvor hun leverede vilde afsløringer om, hvordan Tom og Rachel blandt andet havde sex i parrets gæsteværelse, mens hun selv lå og sov ved siden af.

"Vanderpump Rules" kan streames på hayu.

Sponsoreret indhold