Krimi8. maj 2024

Psykolog om gerningsmand i Emilie Meng-sagen: Dét skal han kunne

Den 33-årige tiltalte i drabet på Emilie Meng bliver snart stillet for en dommer. Han er tiltalt for flere uhyggelige forbrydelser begået mod unge kvinder
Emilie meng
Den 33-årige mand blev anholdt i sit hjem i april sidste år. Han er tiltalt i flere uhyggelige sager - blandt andet sagen om den dræbte Emilie Meng.
 Foto: Privat

Udadtil havde han godt tarv på tilværelsen med villa og godt job, men i virkeligheden skjulte han en mørk side.

Det mener anklagemyndigheden, der har rejst tiltale mod den nu 33-årige mand for en serie af forbrydelser begået over en lang årrække.

Men hvad skal der til for at begå de uhyrligheder, som Korsørmanden er mistænkt for?

- For at du kan tage et offer og gøre noget ved det offer, som du selv vil og har lyst til – og dermed være fuldstændig ligeglad med offeret - så skal du kunne dele mennesket, du skader, væk fra den virkelighed, der hedder, at du gør det ondt, fortæller psykolog og profileringsekspert Florence McLean til SE og HØR.

Hun understreger, at hun ikke taler konkret om sagen om den 33-årige tiltalte, men udtaler sig generelt om, hvordan gerningsmænd er i lignende sager.

- Det er ikke fordi, de tænker: Gud, jeg vidste ikke, at jeg gjorde dem ondt. Det ved de jo godt, for det er jo en del af det. Det er netop at påføre smerte og udleve deres sadistiske fantasier, de på forhånd har. Den trang, de selv har, overruler offeret og medfølelsen for det offer.

Psykolog og profileringsekspert Florence McLean har studeret mordere og seriemordere.
Psykolog og profileringsekspert Florence McLean har studeret mordere og seriemordere.
 Foto: Thomas Howalt Andersen

Magt og kontrol

Den nu 33-årige mand er tiltalt for voldtægt, drab og usømmelig behandling af lig på Emilie Meng. Den 17-årige pige forsvandt fra Korsør station i juni 2016. Af anklageskriftet fremgår det, at den unge pige formentlig blev dræbt ved kvælning herunder, at hun fik sat pakketape rundt om sin mund og næse.

Hendes afklædte lig blev ifølge anklageskriftet på et ukendt tidspunkt smidt ved søen ved Regnemarks Bakke omkring 60 kilometer fra Korsør.

emilie meng
Emilie Meng havde hele livet foran sig, da hun en varm sommerdag i 2016 blev frarøvet livet.
 Foto: Privat

Den 24. december samme år blev hendes lig fundet netop der. Han nægter sig skyldig i de fleste af anklagerene. Han har delvist erkendt tiltalen om den 13-årige pige, det er dog uvist, hvilke dele.

- Det mest interessante – og det der altid er deres bevæggrund, er dem selv. Alt starter hos dem selv, og alt ender hos dem selv, understreger psykologen.

- Det handler om magt og kontrol og noget psykologisk, de udlever. Deres fantasi er langt vigtigere end virkeligheden - som er - at de skader offeret voldsomt.

Politiet kom først på sporet af den 33-årige mand, da han i april 2023 ifølge anklageskriftet kidnappede den 13-årige pige, der var ude på sin avisrute i Kirkerup.

I den forbindelse er han tiltalt for drabsforsøg, voldtægt og frihedsberøvelse af den 13-årige pige. Deruover er han også tiltalt for forsøg på frihedsberøvelse og voldtægt på en 15-årig efterskoleelev fra Sorø.

Sagen tager sin begyndelse 14. maj i retten i Næstved. Der er afsat 18 retsdage til at behandle den omfattende sag.

Sponsoreret indhold