Kongelige21. april 2018

Stort galleri: Isabella fylder 11 år

Fra en lille spilopmager i Danmark til en rigtig strandpige i Australien. Prinsesse Isabella har vundet danskernes hjerter. Mange gange.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/isabella_09.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Da prinsesse Isabella kom til verden i april 2007, var hun præcis det, danskerne havde ventet på.

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary havde blot to år forinden fået tronarvingen, prins Christian, og derfor passede Isabellas ankomst helt perfekt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/isabella_01.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Sådan så det ud, da prinsesse Isabella blev døbt den 1. juli 2007 i Fredensborg Slotskirke. (Foto: Peter Grosen)

De fleste forældre drømmer om at få en dreng og en pige, og på det tidspunkt var der kun født kongelige drengebørn i den generation, da prins Joachim også kun havde fået sønner.

Derfor var der iver i de kongelige gemakker for at få en rigtig lille prinsesse. Og det fik vi i den grad. Mary meddelte nemlig i efteråret 2006, at hun ventede en datter.

Isabella viste ganske hurtigt, at hun havde sin helt egen personlighed. Når kongefamilien er samlet, er det altid Isabella, der hurtigt bliver festens sjove indslag – som en herlig humørfyldt kænguru.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/isabella_08.jpg
 (Foto: All Over Press)

Isabella var meget, meget glad for sin farfar, prins Henrik, og de to havde et helt specielt bånd – ikke mindst på grund af deres fælles passion: At klovne lidt rundt. Her i Zoologisk Have i København. (Foto: All Over Press)

På den måde minder hun en del om sin nu afdøde grandpapa, prins Henrik, og de to havde også et sødt venskab.

I de senere år har Isabella udviklet sig til en rigtig pige, og om få år skal danskerne vænne sig til, at prinsessen bliver teenager.

Den 21. april fylder hun 11 år. Tillykke fra os på SE og HØR!

Se flere billeder af Isabella i galleriet herunder:

Prinsesse Isabella

Sponsoreret indhold