Dansk skuespiller i Hollywood - Min oplevelse med stjernerne
Liv Hansen har efter en mindre rolle i den danske serie ”Bryggeren”, satset på at bryde igennem i udlandet. Specielt forsøger hun sig i USA, hvor det vrimler med stjerner på hvert et gadehjørne.
Til SE og HØR fortæller om sine møder med stjernerne. Med en tyk amerikansk accent siger danskfødte Liv om sit første job:
- En af mine første tjanser var som statist i filmen ”Be Cool” med John Travolta. Jeg fik desværre ikke snakket med ham, da jeg kun var statist, og jeg er heller ikke krediteret for at have været med i filmen.
Født Signe Olivia Hansen drog Liv i en ung alder til USA for at forfølge den klassiske drøm om at bryde igennem som skuespiller og se sit ansigt på de store bannerreklamer i Hollywood. Hun har indtil videre haft held med at spille med i film sammen med Samuel L. Jackson, John Cleese og Steve Martin blandt mange andre.
Men der er en helt bestemt grund til, hvilken film der var den sjoveste for hende at medvirke i.
- Min yndlingsfilm at være med i var ”Anna Karenina” (med Keira Knightley. red), fordi jeg er vild med film, der foregår for langt tid siden, og hvor man har mulighed for at klæde sig ud, siger Liv Hansen til SE og HØR.
Med sin erfaring i filmenes mekka har hun allerede fået mod til at skrive, instruere og spille hovedrollen i sin egen film, den kommende kortfilm ”Duke of Walkden 2”.
Mads Mikkelsen mishandles i Rihannas nye musikvideo
Selvom Liv Hansen ikke har planer om at flytte hjem til Danmark, har hun bestemt ikke glemt de danske filmrødder.
- Min favoritfilm af de danske er ”Blinkende Lygter”. Jeg er vildt med den danske humor, siger hun og fremhæver scenen, hvor Mads Mikkelsens karakter skyder en ko. Desuden er Liv også glad for TV-serien ”Borgen”.
Adspurgt, om der er nogle stjerner, hun godt gad at arbejde sammen med, er hun hurtig til at svare.
Mads Mikkelsen som Hannibal på film
- Hellen Bonham Carter, som jeg har mødt mange gange, gad jeg godt lave noget med. Hun har også tit arbejdet sammen med Johnny Depp, som jeg også godt gad arbejde sammen med.
Liv Hansen kan afsløre, at hun lige har været til casting på en rigtig ’blockbuster’-TV-serie i USA, hvor det ifølge hende selv gik rigtig godt. Så måske kommer vi snart til at kunne se danske Liv Hansen få nogle roller, som gør hende til et kendt navn.