Rasmus Seebach afslører: Udgiver nyt album til efteråret
Rasmus Seebach har ellers nok at se til for tiden.
I januar blev han far for første gang til lille Holger, og nu er han klar til at drage på sommerturné.
Men det har altså ikke afholdt den nybagte far fra skrive nye sange.
Det afslører han i dag på sin Facebook-profil.
- Jeg har virkelig følt mig inspireret her den sidste tid, efter Holger er kommet til verden. Og det er blevet til rigtig mange gode timer her ved flygelet og nede i studiet i kælderen, siger han i en video, han har delt med sine fans.
De mange timer i musikkens verden er nu endt ud i så meget materiale, at den populære sanger nu er klar til at udgive et nyt album.
I videoen fortæller han, at albummet vil komme ud til efteråret.
- Nu tør jeg godt love, at til efteråret har jeg et nyt album klar, som jeg glæder mig mega meget til at dele med jer allesammen, siger han.
Du kan se hele videoen herunder:
Det bliver altså det første album fra Seebach, der senest har udgivet "Verden kan vente" i 2015.
Rasmus Seebach: Julie og Holger skal ikke med på turne
I år kan sangeren opleves i hele landet, hvor han er et af hovednavnene ved dette års "Grøn koncert".
Rasmus Seebach danner par med den 13 år yngre Julie Teglhus.
De to har været sammen siden 2013, og har altså nu udvidet familien med lille Holger.
Seebach vugger lille Holger på en helt speciel måde
I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af parret sammen: