Læs også
Nyheder31. maj 2017
Sisse Fisker: Stadig i smerter
Det går fremad efter Sisse Fiskers store rygoperation, men TV-værten er stadig ikke uden mén.
Foto: All Over Press
Det er et halvt år siden, at den populære DR-vært Sisse Fisker gik igennem en stor operation for at slippe for store smerter i ryggen.
Her seks måneder senere er hun dog ikke helt på toppen endnu.
– Jeg er ikke smertefri, men det går i den rigtige retning. Det går langsomt fremad. Men jeg må først gøre rigtig status, når der er gået et år, siger lægerne, fortæller Sisse Fisker til SE og HØR.
Hun er stadig i fuld gang med genoptræningen efter det store indgreb i ryggen.
– Det går lidt langsommere end jeg havde håbet på. Nogle dage føles ryggen som før operationen, men andre dage er det markant bedre, siger 40-årige Sisse Fisker, der har et brændende ønske.
– Jeg håber, at jeg kommer til at løbe igen, siger den populære vært.