Nyheder17. august 2016

Skuespiller smider kludene i ny film: Det' bare Viggo

Viggo Mortensen er tiltrukket af det vilde liv i naturen. Derfor faldt han lynhurtigt ind i rollen som idealistisk far og vildmand i sin nye storfilm ”Captain Fantastic”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160802-viggo-mortensen-ts.jpg
 Foto: Thomas Laursen)

Han står splitterfornøjet i døren til sin bus og undrer sig højlydt over det chokerede blik, et ældre ægtepar sender ham.

– Det er jo bare en penis. Alle mænd har en.

Manden er Ben Cash i filmen ”Captain Fantastic”, der netop har haft premiere.

https://imgix.seoghoer.dk/2_6.jpg

VIGGO MORTENSEN ... er født i New York af en amerikansk mor og en dansk far. Han har dobbelt statsborgerskab og blev i 2010 slået til ridder af Dannebrog. I dag bor han i Spanien, men har stadig meget kontakt til sin danske familie, ligesom han også privat holder forbindelsen til USA, hvor hans voksne søn Henry bor. Ud over skuespillet interesser han sig for at male, fotografere, skrive digte og lave musik. (Foto: Thomas Laursen)

Ben spilles af Viggo Mortensen, og han kan godt lide scenen, fordi den er morsom og typisk for Bens personlighed.

– Han er typen, som forsøger at være 100 procent ærlig om alt. Død, sygdom, sex.

Han forklarer sine børn fuldstændigt uden omsvøb, hvad det handler om. Det er en naturlig del af livet, og han taler om det som sådan.

Jeg er enig med ham langt hen ad vejen, selv om jeg nok ikke ville være helt så brutalt ærlig, siger han, da SE og HØR møder ham og instruktøren Matt Ross op til premieren.

At Viggo på mange måder minder så meget om Ben, kom lidt bag på Matt.

https://imgix.seoghoer.dk/3_6.jpg

Instruktøren Matt Ross kendte ikke Viggo personligt før optagelserne. Nu er han inviteret til en typisk dansk juleaften i det Mortensenske hjem med hjemmebagte småkager, dans om juletræet og hele molevitten. (Foto: Thomas Laursen)

Viggo vildmand
– Jeg valgte Viggo, fordi han er en fremragende skuespiller. Han spiller ikke – han er.

Men faktisk endte han med at tilføre rollen en masse nye aspekter, jeg ikke havde tænkt på, fortæller han.

Viggo erkender blankt, at de mange ideer til rollen opstod, fordi han genkender så meget af sig selv i rollen.

– Ønsket om at leve med sine børn i pagt med naturen kan jeg sagtens følge. Jeg er selv vokset op med en far, som tog mig ud at campere i naturen og lærte mig at fiske og jage.

Mange af de bøger, Bens børn læser, har jeg også læst, forklarer han.

Den 57-årige skuespiller står dog af over for Bens isolering af børnene.

– Det giver dem problemer med deres jævnaldrende. Især den ældste søn Bo aner jo ikke, hvordan han skal gebærde sig over for de piger, han pludselig er blevet interesseret i, siger han.

https://imgix.seoghoer.dk/4_4.jpg

Viggo Mortensen sammen med Se og Hørs journalist Marianne Tofte. (Foto: Thomas Laursen)

Ingen perfekt far
Ben må tage sine idealer op til overvejelse og erkende, at selv om man giver sig selv 100 procent til sine børn, bliver man ikke en perfekt far af den grund.

Den erkendelse har Viggo også måttet gøre.

– Jeg har lavet mange fejltagelser over for min søn. Men så er der ikke andet at gøre end at indrømme det.

Man kan vælge at sige undskyld eller løbe væk som en kujon. Livet er ikke et spørgsmål om, hvilke kriser man oplever, men om, hvordan man tackler dem, siger han.

Selv om Viggo kan forstå ønsket om at lægge den moderne teknologi bag sig og forsvinde langt ud i skoven, anser han det for både drastisk og unødvendigt.

– Da jeg ankom til København, så jeg en lille smule fjernsyn for lige at genopfriske mit danske, men ellers sad jeg bare og nød aftenhimlen og daskede rundt i byen for at gense alle de gamle steder.

– Man kan vælge at være på hele tiden eller det modsatte. Det er et spørgsmål om, hvordan man ser tilværelsen.

Et rødt lys kan være en irriterende forhindring og spild af tid, eller en velkommen pause.

– Jeg har aldrig spildt min tid.

https://imgix.seoghoer.dk/5_0.jpg

”CAPTAIN FANTASTIC”... handler om en dedikeret far, som lever afsondret med sine børn dybt inde i en skov. De seks børn lærer at overleve i vildmarken gennem hård fysisk træning, og de læser klassisk litteratur samt historie og filosofi på højt plan. Ved moderens død konfronteres de med verden udenfor. Viggo Mortensen var straks på bølgelængde med rollen som børnenes far. Omgivelserne minder til forveksling om det nordlige Idaho, hvor han engang har boet, og da han ankom til optagelserne, valgte han som regel at blive boende i skoven, selv om der var lejet hotelværelse til ham. (Foto: Scanpix)

Sponsoreret indhold