Reality21. marts 2024

Bettina sagde stop i "Alene i vildmarken" efter 12 dage: Jeg gjorde det jo ikke for at please andre

38-årige Bettina valgte at stoppe i ”Alene i vildmarken”, før det udviklede sig til en dårlig oplevelse – og så lokkede den bekvemme hverdag for meget
Betittna sagde farvel og tak efter 12 i dage i Nordfinland.
Bettina havde fiskeri som sit speciale, men fangsten blev aldrig tilfredsstillende. Hun sagde farvel og tak efter 12 i dage i Nordfinland.
 Foto: Jeppe Søgaard

Bettina fra Vejle blev den anden deltager, der ringede efter en båd, der kunne fragte hende væk fra den barske natur i Finland.

Fiskepigen på 38 år holdt ud i 12 dage, før det blev til et stop i ”Alene i vildmarken”.

Og det er ikke en beslutning, hun fortryder. Det fortæller hun til SE og HØR.

– Jeg havde sagt til mig selv, at jeg bare ikke skulle være den første, der røg ud. Men i virkeligheden siger man jo bare sådan noget, for at please andre og gøre det godt i deres øjne, siger hun.

I program tre hører man hende sige, at det har været en fed oplevelse, som der var risiko for, blev dårlig, hvis hun fortsatte.

Og det er fortsat den fornemmelse, hun sidder tilbage med, efter at hun igen har set programmet.

– Det var mere fedt, og dagene gik sindssygt stærkt, men jeg havde bare taget for mange dårlige beslutninger. Det betød, at jeg ikke havde kræfter til at isolere mit shelter eller at flytte min seng og bålsted.

– Jeg brugte alle de lyse timer på det praktiske i stedet på at fiske så meget, som jeg jo egentlig gerne ville, siger Bettina, der også mærkede en klar forskel på at fiske i Vejle Fjord og så i vildmarken.

– Der er stor forskel på at fiske, når jeg har lyst, og så for overlevelsens skyld, lyder vurderingen.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-03-21/dr-0776297.jpg
- Jeg er mega stædig, men jeg manglede viljestyrken til at blive der for enhver pris, siger Bettina om sit exit.
 Foto: United Production

Hjem til kæresten

Til sidst lokkede hverdagen hjemme i Vejle for meget, og derfor ringede Bettina efter produktionen, som hentede hende.

Hjemme ventede kæresten Michael, som hun har været sammen med i lidt over tre år.

Han ”slipper” for at flytte sammen med Bettina i denne omgang, da hun ikke gik hele vejen i ”Alene i vildmarken”, som parret jokede med inden hun rejste.

Til gengæld blev han tænkt på under de 12 dage i Finland.

Blandt andet om tirsdagen, hvor Bettina i programmet udbryder, at det jo er ”lillemoraften” i morgen.

Hun forklarer, at det er den ene dag om ugen, hvor kvinden bliver passet og plejet og ”rykket rundt i ottetaller”.

Til den spørgende læser, kan det oplyses, at det er en anden måde at sige lagengymnastik på.

Der er nu fem deltagere tilbage i "Alene i vildmarken", som kan ses på DR 1 og på DR TV.

Sponsoreret indhold