Reality7. maj 2024

Efter chokafvisning: Nu har ”Kragerne”-Rikke købt hus med ny kæreste

Det kom bag på både seere og Rikke selv, da Tobias sendte hende hjem fra ”Kærlighed hvor kragerne vender”. Det viste sig dog at passe helt fint, for nu har hun netop købt hus med kæresten Morten
Efter chokket har lagt sig, viser det sig at være helt fint, at Tobias droppede Rikke.
Efter chokket har lagt sig, viser det sig at være helt fint, at Tobias droppede Rikke.
 Foto: Anders Brohus/TV 2

LÆS OGSÅ: Emilie om Anders' løgne i "Kærlighed hvor kragerne vender": Svært at se

Der var ikke de positive ting, Tobias Ytting ikke havde at sige om bejleren Rikke i ”Kærlighed hvor kragerne vender”. I andensidste afsnit hører vi ham blandt andet sige, at han har svært ved at stå for hende, og direkte til hende siger han, at han har lyst til at kysse hende.

Derfor kom det også som et chok, da fynboen i finaleafsnittet sender farmakonomen hjem til fordel for Sandra.

– Jeg havde forberedt mig på, at det var en mulighed, men jeg blev samtidig overrasket, for jeg synes ikke, det var det, Tobias havde lagt op til, fortæller 35-årige Rikke Møller Christensen til SE og HØR.

Efter at have forladt optagelserne, tog hun fat i ham for at få en forklaring.

– Det hele bundfældede sig derhjemme. Jeg tænkte: ”Hvorfor blev jeg sendt hjem?” Og jeg havde behov for at spørge ham. Vi fik lige vendt den meget kort, men jeg fik ikke noget konkret svart, andet end at det var en mavefornemmelse.

Efterfølgende har hun ingen kontakt haft til ham. Til gengæld taler hun jævnligt med Sandra, som hun nu har endnu mere til fælles med.

De har nemlig begge fået en kæreste.

Rikkes hedder Morten, er 37 år og bor i Randers.

– I december mødte jeg min kæreste, som jeg er sammen med nu. Det er et Tinder-match, og der går ikke længe, inden jeg flytter ind, så det er rigtig dejligt, fortæller den lykkelige ”krage”.

– Det er meget seriøst, vi har lige købt hus sammen.

Det kører for Rikke, der har fundet kærligheden.
Det kører for Rikke, der har fundet kærligheden.
 Foto: Privatfoto

Derfor tænker Rikke forståeligt nok ikke rigtig længere på Tobias, og hvad der kunne have været sket mellem dem.

– Det var jo nok, som det skulle være, set i bagklogskabens lys. Jeg er jo virkelig kommet videre siden, så det er ikke noget, jeg spekulerer på. Jeg er godt tilfreds med den måde, jeg har ageret i programmet.

Sponsoreret indhold