Paradise Hotel6. maj 2024

Afsløret: Philip May, Anne Plejdrup og Naja Stencel med i "Paradise Hotel"

Tidligere har SE og HØR afsløret, at Vivi Bach er med i den nye sæson af ”Paradise Hotel”. Nu har Viaplay afsløret, at Vivi ikke er eneste kendte navn i den nye sæson, som får premiere den 4. juni
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sæson 20 af "Paradise Hotel" bliver tydeligvis også med et hav af tidligere realitykendisser. Præcis som sæson 19.
 Video: Viaplay Group

LÆS OGSÅ: SE og HØR afslører: Vivi Bach med i ny ”Paradise Hotel”-sæson

Den 4. juni er der premiere på den nye ”Paradise Hotel”-sæson.

Her har SE og HØR allerede afsløret, at sidste sæsons vinder er med, da Vivi Bach kort efter hjemturen til Danmark blev fløjet til Mexico for at være med i den nye sæson.

Nu melder Viaplay ud i den nyeste teaservideo, at Vivi Bach ikke er eneste velkendte ansigt.

I den nye video kommer Anne Plejdrup, Philip May og Naja Stencel gående sammen med kurs mod hotellet.

De virker dog til at være eneste gæster, som Rikke Gøransson og Olivia Salo taler til.

– Paradise er ikke kun sjov og spas. I skal også kunne kæmpe for jer selv, siger Rikke i videoen inden Olivia Salo knytter en kommentar.

– Fordi det bliver ikke jer alle sammen, der får lov til at flytte ind på Paradise.

Om Philip May, Anne Plejdrup og Naja Stencel tjekker ind som startcast, senere i programmet eller med en helt anden rolle, melder Viaplays video ikke noget ud om.

Som SE og HØR hører det, ville det ikke være helt utænkeligt, at de tre realitykendisser ikke tjekker ind som helt almindelige gæster på hotellet, men derimod i en lidt anden rolle.

Naja Stencel, der tidligere har været med i ”Robinson Ekspeditionen”, er med i ”Paradise Hotel” for første gang, men sådan er det slet ikke for de to andre.

Den nye sæson, som bliver den 20. af slagsen, er Anne Plejdrups fjerde besøg i programmet.

For Philip May bliver det tredje gang, han har sat kursen mod Mexico for at være med i det populære realityprogram.

Kendistræf i "Paradise Hotel" Sæson 20

Sponsoreret indhold