Paradise Hotel26. januar 2024

Kastede kugler, chok og tårer: Her er de vildeste finaler og troskabstester i "Paradise Hotel"

Mange vindere af "Paradise Hotel" har i troskabstesten svigtet deres partner ved at smide kuglen og stikke af med pengepræmien. Få oversigten over de vildeste finaler her
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her forklarer Sille Nimholm, hvorfor hun tyrede sin kugle efter David Jarsbo, da han havde forrådt hende.
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Dramatisk ceremoni i "Paradise Hotel": Her ofrer Ulrikke sig selv

11 ud af 18 sæsoner er endt med et bedrag. Mens vi venter på afgørelsen af sæson 19, kan du her se, hvem der rasede – og hvem der jublede – når der gennem tiden er blevet kylet kugler til højre og venstre i "Paradise Hotel".

Sæson 18: Sille Nimholm smider kuglen efter David

Vi lægger naturligvis ud med en af de troskabstester, der nok stadig ligger højt i "Paradise Hotel"-fans' erindring. Ikke mindst, fordi der senere på året vil være en retssag, der skal afgøre, om Sille Nimholm skal have del i ekskæresten David Jarsbos pengepræmie, som han vandt i 2021, men kom til at love hende del i – hvorefter han har trukket det tilbage.

Det var et dramatisk øjeblik, da han tog røven på "paradise-kæresten" og smed kuglen, hvilket resulterede i en meget vred Sille Nimholm, der blandt andet kylede sin egen kugle efter ham.

– Meningen var jo faktisk, at jeg ville ramme ham i hovedet, sagde hun dengang til SE og HØR.

Se klippet her:

Til finalefesten var Sille opløst i tårer, mens hun genså David forråde hende.

Sæson 17: Det var fandeme mine penge

I 2021 tog Anne K pengene og løb. Hun smed kuglen på 200.000 kroner, lige efter Nikolaj Hvidman har sagt, at hun skal holde godt fast.

– Det er fucked up at komme hjem uden penge, for det var fandeme mine penge det der – det er mig, der har knoklet for dem, sagde han efter hjemkomsten.

Anne K forklarede, at hun kunne mærke, at han spillede på følelserne, og at hun fra begyndelsen havde besluttet at smide kuglen, hvis hun nåede til finalen – fordi hun mente, det var på tide med lidt girl power.

De resterende 300.000 måtte hun forære til et jurymedlem. Det blev Léa Voisin.

Se klippet her:

Sæson 16: Jonas Ptak smider kuglen

Sarah Dohn får i sæson 19 endnu en chance for at forlade hotellet med mønt på lommen, for i sæson 16 gik det ikke så godt. Allerede på 200.000 kroner valgte Jonas Ptak at hamre glaskuglen i måtten, fordi han ikke stolede på hende.

Taberagtigt af ham, mente Sarah, fordi beløbet var så lavt.

Selv havde hun tænkt sig at smide kuglen lige før de 500.000 – men det nåede hun altså ikke.

Se klippet her:

Sæson 15: Teitur snyder Anne Plejdrup

De var som pot og pande på "Paradise Hotel" – eller salt og citron til tequila – men færøske Teitur Skoubo valgte at forråde veninden Anne Plejdrup, da han i troskabstesten smed kuglen på 300.000 kroner.

– Jeg gider ikke at kigge på Teitur, for han har lige taget røven på mig. Det var mig, der skulle have taget røven på ham, lød det efterfølgende fra Anne.

Hun talte ikke til ham i tre måneder efter programmet.

Sæson 14: Lenny Pihl rydder bordet

Lenny Pihl tog den største pengepræmie i programmets historie med hjem, da han i 2018 løb med den halve million og efterlod lige præcis nul kroner til partneren Tine.

Efterfølgende blev der festet godt igennem til finalefesten, hvor Lenny blev badet i champagne. Få måneder senere var pengene stort set væk.

Sæson 12: Caroline i chok

I 2016 smed Mathias kuglen på 450.000 kroner og efterlod sin bolleven Caroline og juryen med åben mund og polypper.

– Mathias er et svin. Han har udnyttet mig, sagde hun dengang, og det var tydeligt, at alle varme følelser forsvandt lige så hurtigt, som gevinsten gjorde.

Se et sindssygt redigeret klip af den seance her:

Sæson 10: Slukøret Sandy

I 2014, hvor programmet havde jubilæum med sin 10. sæson (udover reunion-sæsonen, som kom mellem otte og ni), blev Sandy Esko snydt af Martin Dengsø, som efterlod hende med nul kroner og en kugle i hånden.

Sæson 9: Dukkeføreren Nicolas vinder endelig

Sandra gik meget op i sin neglelak på "Paradise Hotel", og imens styrede Nicolas ikke bare hende men de fleste andre brikker i sit spil. Derfor var han også overbevist om, at han fortjente sejren alene – og smed kuglen på 300.000 kroner.

Til finalefesten lovede han dog, at han ville forære Sandra et kørekort som et plaster på såret.

– Jeg er bare glad for, det ikke er mig, der har snydt nogen, lød det beskedent fra Sandra.

Se klippet her.

Flere "Paradise Hotel"-vindere er blevet chokeret i troskabstesten.
Flere "Paradise Hotel"-vindere er blevet chokeret i troskabstesten.
 Foto: Viaplay Group

Sæson 7: Smid eller forsvind!

I 2011 havde Nick og Tina aftalt at dele pengene i troskabstesten, men vært Rikke Gøransson præsenterede et twist, der betød, at man var tvunget til at smide kuglen. Var begge kugler intakte, ville ingen af dem få en krone.

Det betød, at Nick smadrede kuglen på 250.000 og brugte pengene på udbetaling til et hus i Kolding – og Tina var rasende.

Hun og de to andre finalister gik tomhændet derfra, mens det meste af juryen fik forskellige bidder af det resterende beløb.

Sæson 3: Vi skal tilbage til 2007

Camilla Sys Thygesen snød Kenneth Ebert i troskabstesten og fik selv hevet hele 450.000 kroner med hjem. Han fik ikke en øre. De resterende 50.000 blev delt af Fatih og Christine, der stod som oprindelige vindere af "Paradise Hotel" – og i øvrigt også var kåret som sæsonens Mister og Miss Paradise.

Fra 2007 til 2021 var det altså kun mænd, der snød kvinder i troskabstesten og ikke omvendt.

Sæson 2: Hun var rent faktisk den første kvinde

Linda Algaard kunne i 2006 fejre, at hun fik 175.000 med hjem til Danmark. Stakkels David Langhoff Jensen fik ingenting.

De to andre finalister, Mirja og Emil, fik hver 37.500 kroner.

Med tiden skulle det vise sig, at Linda er en af de meget få kvinder, der har smidt kuglen i en troskabstest på "Paradise Hotel". De er tre i alt.

Sæson 1: Vi lægger ud med et bedrag

Allerførste sæson af det dengang spritnye realityprogram, hvor vi blandt andet mødte Mascha Vang, blev vundet af Benjamin Knudsen og Dorthe Krabbe.

Det var i 2005, og Benjamin tog en kvart million til sig selv – som han dog efterfølgende valgte at dele med jurymedlemmet Bettu Mekonen. Det var først i sæson fire, at vi så et par, der delte pengepræmien.

Få hele listen her: Med og uden smadrede kugler og tillid

Samtlige vindere af "Paradise Hotel"

Sæson 1 (2005): Benjamin Knudsen (250.000 kr.) og Dorthe Krabbe (0 kr.)

Sæson 2 (2006): Linda Algaard (175.000 kr.) og David Langhoff Jensen (0 kr.)

Sæson 3 (2007): Camilla Sys Thygesen (450.000 kr.) og Kenneth Ebert (0 kr.)

Sæson 4 (2008): Diana Jeanett Nielsen (250.000 kr.) og Nick Zitouni (250.000 kr.)

Sæson 5 (2009): Frederik Lilja (250.000 kr.) og Line Sofie Hansen (250.000 kr.)

Sæson 6 (2010): Peter "Ulven" Birch (250.000 kr.) og Cecilie Ankjær Sørensen (250.000 kr.)

Sæson 7 (2011): Nick Bisgaard Jakobsen (250.000 kr.) og Tina Bianca Mosekjær Madsen (0 kr.)

Sæson 8 (2012): Julian Koch Damhus (225.000 kr.) og Tina Maria Hansen (225.000 kr.)

Reunion (2012): Frederik Lilja (250.000 kr.)

Sæson 9 (2013): Nicolas Butler (300.000 kr.) og Sandra Rud Gaasedal (0 kr.)

Sæson 10 (2014): Martin Dengsø (300.000 kr.) og Sandy Esko (0 kr.)

Sæson 11 (2015): Anders Meyer (250.000 kr.) og Monique Von Appen (250.000 kr.)

Sæson 12 (2016): Mathias With Jensen (450.000 kr.) og Caroline Petersen (0 kr.)

Sæson 13 (2017): Anders Vittrup Schultz (250.000 kr.) og Simone Hvenegaard Littau Nielsen (250.000 kr.)

Sæson 14 (2018): Lenny Pihl (500.000 kr.) og Tine Lykke Mathiesen (0 kr.)

Sæson 15 (2019): Teitur Skoubo (300.000 kr.) og Anne Plejdrup (0 kr.)

Sæson 16 (2020): Jonas Daniel Westh Ptak (200.000 kr.) og Sarah Dohn Nielsen (0 kr.)

Sæson 17 (2021): Anne-Sofie Grundahl Krab (200.000 kr.) og Nikolaj Hvidman Hansen (0 kr.)

Sæson 18 (2021): David Jarsbo (500.000 kr.) og Sille Nimholm (0 kr.)

Paradise - Sæson 1 (2022): Zilas Mølgaard Gregersen (250.000 kr.) og Louise Hjort Danielsen (250.000 kr.)

Paradise - Sæson 2 (2022): Freya Anna Lind Sollid (250.000 kr.) og Kristine Methea Baltzer (250.000 kr.)

Sponsoreret indhold