Paradise Hotel30. januar 2024

Louise Hjort med opsang til følgere: IKKE synd for Sejr

Den tidligere ”Paradise”-vinder mener ikke, at man skal have ondt at hendes kæreste
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Selv om Louise Hjort har en kæreste, dater hun løs med Rosa Hatting.
 Video: Aller TV

LÆS OGSÅ: Rosa Hatting og Louise Hjort bekræfter: – Ja, vi dater

Det kan godt være, at Louise Hjort til dagligt danner par med sin ”Paradise”-kollega Sejr Bek, men det betyder på ingen måde, at hun ikke også kan date Rosa Hatting fra den seneste sæson af realityhittet.

De to kvinder har både fået tatoveret hinandens navne og kysset for fotograferne på den røde løber. Men overfor SE og HØR er det, som om Louise ikke har planer om, at hendes dateri med Rosa skal føre til et kæresteforhold.

Til gengæld er Louise ret så træt af, at folk på det store internet har ondt af Sejr:

– Jeg vil gerne love jer for, at Sejr ikke lider nogen nød. Vi har meget respekt, tillid, ærlig og kærlighed i vores forhold. Og vi har helt bestemt nogle “regler”, der er ud over normerne, lyder det blandt andet i et opslag på Instagram, som Louise Hjort således deler med sin mere end 62.000 følgere.

Alt tyder på, at Sejr har det helt okay med situationen.
Alt tyder på, at Sejr har det helt okay med situationen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

– Jeg lover jer, at jeg tager mig godt af Sejr, og at jeg ALDRIG ALDRIG ALDRIG ville gøre noget, som han ikke var komfortabel med – og tro mig, han har det mere end komfortabelt med denne situation. Og det samme har Rosa, hende tager jeg mig selvfølgelig også godt af. Jeg passer godt på dem og de passer godt på mig

Se interviewet med Rosa og Louise fra finalefesten på sæson 19 af "Paradise Hotel", hvor de sætter ord på deres relation, øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold