Paradise Hotel27. januar 2024 (opd. 29. januar 2024)

Rikke Gøransson afslører alt om ”Paradise”-debut: – Jeg blev smidt hjem for at bryde reglerne

Det gik ikke ligefrem som planlagt, da den 37-årige ”Paradise Hotel”-vært for år tilbage tjekkede ind på hotellet i Mexico
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hør Rikke Gøransson fortælle i videoen ovenfor.
 Video: Aller TV

LÆS OGSÅ: Rikke Gøranssons svære "Paradise Hotel"-farvel: Det værste i mit liv

Det kan godt være, at Rikke Gøransson håndhæver diverse regler over for deltagerne i ”Paradise Hotel”. Men der var en gang, hvor hun ikke selv ligefrem var regelrytter:

– Jeg blev smidt hjem for at bryde reglerne, da jeg var deltager, fortæller Rikke Gøransson i SE og HØRs ”Sladderministeriet” om dengang, hvor hun for en kort bemærkning selv var paradiso på hotellet i Mexico.

– På hoved og røv, uddyber den garvede vært.

– Jeg havde taget min kæreste med, forklarer frøken Gøransson, der således var taget til Mexico med netop sin kæreste – naturligvis uden at fortælle det til produktionen.

– Det fandt de ud af, da vi var dernede. Så det må være nogle af dem, jeg var af sted med, der har fundet ud af det og sladret.

– Det var ikke så godt, forklarer hun.

Selv om Rikke Gøransson i 2007 allerede efter to dage atter måtte forlade de luksuriøse omgivelser i Mexico, så har hun sidenhen været svær at undgå på skærmen.

Rikke Gøransson nåede ikke at være deltager i mere end få dage, da hun for år tilbage tjekkede ind på hotellet i Mexico sammen med sin daværende kæreste.
Rikke Gøransson nåede ikke at være deltager i mere end få dage, da hun for år tilbage tjekkede ind på hotellet i Mexico sammen med sin daværende kæreste.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Samme år blev hun således tilbudt at være med i ”Robinson Ekspeditionen” - hvor hun i øvrigt vandt - og siden den nu tidligere ”Paradise Hotel”-vært, Ibi Støving, efter tredje sæson af realityhittet skulle på barsel, har hotellet i Mexico været Rikke Gøranssons domæne.

Sponsoreret indhold