Adelina Igrishta lever som ”hjemmeløbende”: Der ER forskel på mænd og kvinder

Den tidligere ”Robinson”-deltager bruger sit talerør til at belyse forskellen på mor og far og på mænd og kvinders arbejde og løn – eller mangel på sidstnævnte
Adelina Igrishta kommer fra Aalborg og er kendt fra sæson 22 af "Robinson Ekspeditionen".
Adelina Igrishta kommer fra Aalborg og er kendt fra sæson 22 af "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Janus Nielsen

LÆS OGSÅ: Adelina efter "Robinson"-exit: Det var meget smertefuldt

Adelina Igrishta er kendt for sin deltagelse i ”Robinson Ekspeditionen” for snart tre år siden, men i dag lever den nu 26-årige mor et helt andet liv.

Hun er det, hun selv kalder ”hjemmeløbende” og lægger et stort arbejde i at holde hus og hjem samt tage sig af sønnen Fjord på ni måneder, som hun har sammen med Bodylab-stifter Rasmus Thorup Andersen.

Netop det arbejde, der som bekendt er ulønnet for de fleste, vil hun gerne sætte fokus på.

– Kvinders arbejde honoreres ikke på samme måde. Manden satte normen, men han skal ikke udføre det her arbejde med at føde skatteborgere. Skulle han det, så havde det formentlig set anderledes ud og været lønnet – med en million oveni, siger Adelina Igrishta til SE og HØR.

– I stedet er det minus på kontoen for kvinden at skulle gå på barsel.

Adelina Igrishta i 2021 til forpremiere på "Robinson Ekspeditionen".
Adelina Igrishta i 2021 til forpremiere på "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Mikael Rieck

Det er især på sin Instagram-profil, den tidligere realitydeltager nu belyser skævvridningen i mænds og kvinders arbejde, og her har også videoer med emner som ”far kan ikke det samme som mor” fået stor både med- og modvind.

– Vi vil så gerne kønsneutralisere, at vi er blevet bange for at tilsidesætte far og hans betydning. Det er ikke, fordi jeg mener, at han ikke har nogen betydning – det har han, og han er lige så betydningsfuld som mor – men det betyder ikke, at man er ens, forklarer Adelina Igrishta.

Hun kan se, at mange mænd bliver stødt, når hun formulerer, at far ikke kan det samme som mor, men for hende handler det mest af alt om at fremhæve mor.

– At være gravid, føde og amme er et kæmpestort arbejde. Man bruger sindssygt mange kræfter på at være om det her barn, ikke bare fysisk, men også mentalt. Det er hele ens eksistens at værne om det her barn.

Adelina og hendes familie.
Adelina og hendes familie. Parret vil gerne have flere børn.
 Foto: Privat

– At sige, at far kan det samme, synes jeg er at underkende den symbiose, som mor og barn har. Far kan godt skifte, give rent tøj på og alt muligt andet, men opgaverne hviler tungest på mor den første tid.

Er blevet den kvinde, jeg skal være

Flere mænd har trykket ”følg ikke”, efter Adelina Igrishta er begyndt at bruge sin Instagram-profil til at udbrede meninger og holdninger, som ikke alle er enige i. Til gengæld er det også strømmet til med nye følgere, der føler sig set og hørt af influenceren, der i skrivende stund har knap 26.000 følgere.

– Jeg har ikke før haft en niche på min profil, det har været mit liv, beautytips eller træning. Bare noget inspiration i det overfladiske. Så blev jeg mor – og det andet fylder stadig, for det er noget, jeg godt kan lide – men der er sket noget med mig, efter jeg er blevet mor, og det er det, der kommer til syne, når jeg deler, hvad jeg gør.

– Jeg kan godt genkende det identitetstab (som nogle mødre taler om, red.), men jeg føler også, at jeg bliver mere den kvinde, jeg egentlig skal blive. Det er bare det, jeg deler ud af.

Adelina får løn og pension af sin mand. Hun er uddannet vanecoach, men er i øjeblikket hjemmeløbende, indtil sønnen Fjord skal i dagpleje påå deltid til juli. - Arbejde blivere min andenprioritet og noget, jeg udfører, efter jeg har passet mit barn, siger hun.
Adelina får løn og pension af sin mand. Hun er uddannet vanecoach, men er i øjeblikket hjemmeløbende, indtil sønnen Fjord skal i dagpleje påå deltid til juli. - Arbejde blivere min andenprioritet og noget, jeg udfører, efter jeg har passet mit barn, siger hun.
 Foto: Privat

I forhold til ligestillingsdebatten har Adelina Igrishta fået øjnene op for, hvor ulige mænd og kvinder egentlig er i Danmark også, forklarer hun:

– Jeg er jo ikke mastermind bag mine udsagn. Jeg er også selv blevet inspireret af det, jeg læser og hører. Men det er gået op for mig i forhold til kvinder og arbejde og faktisk alt, at det er en mandeverden, vi lever i. Samfundet er skabt af dem, og vi har fået lov at leve i deres ramme.

– Jeg er sikker på, at hvis kvinder fra begyndelsen havde været medskabere af arbejdsmarkedet, så havde vi haft et andet samfund.

Når Adelina tager det store læs derhjemme, forstår hun, hvorfor det af statistikker fremgår, at kvinder arbejder mindre end mænd.

– Kvinder tager oftest omsorgsarbejdet, og det har nul værdi i økonomiske udregninger, fordi mænd har sat rammen for mange år tilbage.

Sponsoreret indhold