Robinson Ekspeditionen28. november 2023

Majbritt kæmpede efter ”Robinson”: Det tog flere måneder at komme ovenpå

Det var en hård omgang for årets ”Robinson”-vinder at vende retur til Danmark
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Det var ikke ligefrem, fordi deltagelsen i "Robinson"-ekspeditionen bød på luksus og vilde mængder mad.
 Video: Aller TV

LÆS OGSÅ: Majbritts mareridt: Kæmpe hårtab efter ”Robinson”

Der er ingen tvivl om, at 42 dage på ”Robinson”-øen i Malaysia er hårdt for både krop og sjæl. Det fik årets ”Robinson Ekspeditionen”-vinder i den grad at føle efter hjemkomsten til Danmark.

Det tog nemlig Majbritt intet mindre end tre måneder at komme ovenpå igen:

– Jeg var så flad, lyder det fra Majbritt, da hun gæster SE og HØRs ”Sladderministeriet”.

– Jeg havde et mål, og det var, at hver dag skulle jeg stå op og tage på arbejde. Alt andet blev bare cuttet fra.

Majbritt forklarer videre, hvordan hun satte alt andet på pause og således hverken brugte tid på at ride, fitness eller sin tjans som poleinstruktør.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-11-28/20231127_gko0292.arw_.jpg
28-årige Majbritt Olsen løb med "Robinson"-trofæet og pengepræmien på 500.000 kroner, da hun i finalen besejrede Nicole og Pia.
 Foto: Gregers Overvad

– Jeg prøvede at undgå at se nogle som helst venner. Hvis jeg skulle ud, så skulle jeg bruge så meget energi på at være til stede og snakke.

Det var ikke kun manglende energi, som pludselig blev en del af hverdagen for Majbritt.

Til SE og HØR fortæller hun således, at hun i mere end to måneder pludselig ikke fik sin menstruation - og pludselig tabte hun også håret.

Hør Majbritt fortælle i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold