Robinson Ekspeditionen13. november 2023

Marie tog til "Robinson Ekspeditionen" med knust hjerte: - Jeg følte mig forkert

"Robinson Ekspeditionen" har været altafgørende for Marie, der de seneste uger er blevet overvældet af personlige beskeder fra seerne
Marie "Robinson Ekspeditionen"
26-årige Marie fra Ishøj ville blive et bedre menneske, da hun tog til "Robinson Ekspeditionen", efter et hårdt brud med ekskæresten.
 Foto: Viaplay/Sille Seerup

Læs også: Martin Albrechtsen afslører vildt vægttab: Så meget tabte jeg mig i "Robinson Ekspeditionen"

En drøm om at blive et bedre menneske fik Marie til at melde sig til "Robinson Ekspeditionen", nu bliver hun overøst med kærlighed og omsorg.

Det stod hurtigt klart for Marie, at hun ikke ville kunne klare sig gennem ørådet i mandagens afsnit

- Jeg var for farlig i dystene, tror jeg, og så tror jeg ikke, at jeg fik skabt samme relationer til de andre som Majbritt og Simon, siger hun til SE og HØR.

- Jeg føler egentlig, at jeg har ret gode sociale evner. Jeg kan sgu godt finde ud af at snakke med folk og danne nye, gode relationer, så jeg er sgu lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik lov til det, som Simon og Majbritt fik lov til, forklarer hun.

Men selv om hun ikke fik tætte relationer på øen, så har hun oplevet en overvældende følelse af anerkendelse de sidste par uger, hvor hun vendte tilbage fra De Udstødtes Ø i "Robinson Ekspeditionen".

Klar igen

Marie har slet ikke tal på hvor mange, der har sendt hende beskeder, ligesom at børn kommer over for at få taget billeder og få autografer.

- De siger, at de synes, jeg er et godt menneske, og de har respekt overfor mig, og at jeg er inspirerende, og det synes jeg bare er virkelig overvældende at få at vide, for de har jo kun set mig i fjernsynet.

Marie "Robinson Ekspeditionen"
Marie blev stemt ud i ørådet i mandagens afsnit af "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Viaplay/Sille Seerup

Marie havde ellers ikke meget tro på sin egen person, da hun tog afsted til "Robinson Ekspeditionen". Hun var lige kommet ud af et forhold på tre år, hvor hendes hjerte blev knust for første gang.

- Jeg følte mig forkert.

- Jeg følte mig ikke som verdens bedste menneske. Der gik nogle ting op for mig, som jeg godt gad at arbejde på og blive bedre til, forklarer hun.

Siden hun har set sig selv på tv, er sagen dog en helt anden.

- Det at blive anerkendt er rigtig rart, og ved at se mig selv udefra blev jeg virkelig bekræftet i, at jeg jo er okay, jeg er et godt menneske.

- Jeg har det sådan, at der er fandme ikke nogen, der skal fortælle mig, hvem jeg er, og hvordan jeg har det. Det skal jeg nok selv finde ud af, siger Maria og bekræfter, at hun igen er klar til at date.

Sponsoreret indhold