Robinson Ekspeditionen9. december 2023

"Robinson"-Frederik afslører forbudte videoer: – Jeg tror ikke, jeg måtte gøre det

Frederik Hametner kunne ikke dy sig for at dokumentere forholdene under "Robinson Ekspeditionen", da han fik chancen
Frederik "Robinson Ekspeditionen"
Frederik Hametner har delt "forbudte" billeder og videoer fra "Robinson Ekspeditionen".
 Foto: Lars H. Laursen

Læs også: Majbritts mareridt: Kæmpe hårtab efter ”Robinson”

I over en måned var Frederik Hametner i "Robinson Ekspeditionen" uden sin telefon, men da Frederik røg ud, fik han en mulighed, han ikke kunne lade passere.

På Instagram har Frederik afsløret, at han som den eneste deltager fik muligheden for at tage billeder og filme med sin telefon, da produktionen var ved at pakke ekspeditionen ned – det skete dog i al hemmelighed.

– Jeg ved ikke, om jeg gør noget, jeg ikke må, ved at lægge det op, men så må de jo skrive det, siger han til SE og HØR.

På finaledagen blev Frederik Hametner nemlig sejlet tilbage på øen, hvor han havde brugt 41 dage for at lave et sidste interview i "Robinson Ekspeditionen".

Da han var færdig, fik han af praktiske årsager stukket sin telefon i hånden, og der var fristelsen for stor.

– Jeg tror ikke, jeg måtte gøre det, men det er ligesom at stille en skål slik foran et barn, forklarer Frederik.

– Det var så grotesk. Da jeg gik til interview, stod det hele, som det var, mens vi boede der, men da det var færdigt, kommer de sejlende ind og hakker det hele i småstykker. Det var så mærkeligt at stå og se på noget, der var så værdifuldt for os, blive splitte ad, forklarer han, og det måtte han altså dokumentere.

Alle deltagere i "Robinson Ekspeditionen" får ellers taget deres telefoner, så snart de sætter sig på båden, der skal sejle dem til øen, men her fik Frederik altså den unikke mulighed at dokumentere forholdene på øen.

Sponsoreret indhold