Streaming8. maj 2024

Kim Kardashian buhet på scenen til Tom Brady-roast: Nu har Netflix klippet det ud

Streaminggiganten har ryddet op i "The Roast of Tom Brady", efter Kim Kardashian blev buhet højt. Øjeblikket er nemlig blevet fjernet helt
Kim Kardashian fik ikke en fin velkomst af publikum.
Kim Kardashian fik ikke en fin velkomst af publikum.
 Foto: Netflix

LÆS OGSÅ: Akavet øjeblik i "The Roast of Tom Brady": Kim Kardashian buhet på scenen

Ingen skal gøre grin med stakkels Kim Kardashian - i hvert fald ikke ifølge Netflix.

Den 43-årige realitydronning fik en noget hård modtagelse, da hun gik på scenen i forbindelse med den store roast af Tom Brady, som blev sendt live på streaminggigantens tjeneste.

Det oplevede de seere, der fulgte med i liveudsendelsen, og efterfølgende er det akavede øjeblik da også blevet delt lystigt på de sociale medier.

Men hvis man har nogle ønsker om at se Kim Kardashian blive buhet på scenen i 4K, så kan det altså ikke længere lade sig gøre på Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig været hurtige til at redigere i det store show, så man ikke længere kan høre buh-råbene.

"The Kardashians"-stjernen forsøgte sågar selv at adressere den negative velkomst ved at sige 'alright, alright, alright' til publikum, men heller ikke den del kan ses i "The Roast of Tom Brady".

Kim Kardashian gav det buhende publikum et skævt blik, efter hendes monolog blev afbrudt.
Kim Kardashian gav det buhende publikum et skævt blik, efter hendes monolog blev afbrudt.
 Foto: Netflix

Kim Kardashian måtte da i sandhed også finde sig i meget i forbindelse med den opsigtsvækkende roast.

Senere i programmet vælger den amerikanske komiker Tony Hinchcliffe at kalde Kim for en "hvals vagina", hvorefter han opfordrer hende til at "stoppe med at sprede ben".

Den intense roast har heldigvis ikke sat en stopper for Kimberly Kardashians mange gøremål.

Kort tid efter gæstede hun nemlig det årlige Met Gala i New York, hvor hun dukkede op i en svimlende korsetkjole, der har chokeret internettet for den nærmest ikke-eksisterende talje.

"The Roast of Tom Brady" kan streames på Netflix nu.

Sponsoreret indhold