Annoncer
1. januar 2025

Danskerne er vilde med Kong Frederik 10.: Nu kan hans populære bog høres på lyd

´Kongeord’ er Kong Frederik 10.´s egne ord skrevet af Jens Andersen. Den blev solgt med rekordfart, da den udkom i begyndelsen af 2024, og fra 1. januar 2025 kan den endelig fås som lydbog
Annonce for Mofibo
OK
 Foto: Politikens Forlag

Før Kronprins Frederik overhovedet blev udråbt som konge i januar 2024, mødtes han i al hemmelighed med forfatter Jens Andersen på Amalienborg til en række samtaler. Her delte den kommende konge sine visioner for fremtiden, personlige værdier og en række refleksioner, der stak dybere end blot at være om de officielle pligter som Danmarks nye monark.

Jens Andersen, som også står bag biografien ’Under bjælken’, der også handler om Kong Frederik, har herefter nedfældet Kong Frederik 10.’s ord i bogen ’Kongeord’. En bog, der fra første dag blev en bragende succes. Udgivelsen var en overraskelse for alle, efterspørgslen enorm og salgstallene slog rekord.

“Med Kongens egne ord beskrives hans forventninger til sig selv, til embedet og til en livsopgave, han i perioder engang helst vendte ryggen til, men i dag tager på sig med stolthed, respekt og stor lyst,” skriver Jens Andersen blandt andet før han giver ordet videre til Kong Frederik 10.

Nu kan den endelig - fra 1. januar 2025 - også lyttes på Mofibo, der er Danmarks store hjemsted for lydbøger.

Mofibo

Mofibo er Danmarks største tjeneste for e- og lydbøger samt podcasts.

Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag - uanset om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.

Prøv Mofibo Flex gratis - lige når du har lyst. Lyt til de første 10 timer, når du vil - herefter 89 kr./måned. Opsig når som helst. Gælder for nye kunder.

Det er et år siden, at danskerne rundt om i stuerne var ved at få champagnen galt i halsen. Dronning Magrethe tonede frem på skærmen, sprang nytårsbomben og gav afkald på tronen. Det var chokerende og historisk.

Nu har det netop været Kong Frederik 10.’s tur til at holde den traditionelle tale på årets sidste aften. Også denne nytårstale var historisk.

Næsten et år efter abdiceringen mener lidt mere end hver tredje dansker, at kong Frederik klarer arbejdet som regent godt eller meget godt. Det skriver TV2 på baggrund af en undersøgelse fra Megafon.

Opbakningen til monarkiet er faktisk stort set uændret siden en tydeligt rørt Kong Frederik 10. i januar blev udråbt på Christiansborg Slot. Foran en så stor forsamling af danskere, at politiet måtte lukke for adgangen til slotspladsen, lød kongeordet for første gang.

”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.

Men hvad indebærer det egentlig?

I bogen ’Kongeord’ fortæller Kong Frederik 10. blandt andet om sine overvejelser bag sine formuleringer. Han deler sine inderste tanker om kongegerningen og om at gå fra en modstræbende kronprins til moden mand.

Kong Frederik 10. overtog rollen som regent efter sin mor, Dronning Margrethe, som sad på tronen i 52 år.

“Jeg ser det egentlig ikke som nogen brat overgang at blive regent. Det er klart, der kommer endnu flere opgaver og også nogle lidt andre af slagsen end tidligere, men jeg vil fortsat være den samme person,” fortæller Kong Frederik 10. i ’Kongeord’.

“Jeg tror på livslang læring og bilder mig ikke ind, at jeg ved alt og kan alt i forhold til det at være regent, og det moment af usikkerhed, der ligger i den erkendelse, lever jeg fint og trygt med.”

Bogen udkom til stor overraskelse, blot tre dage efter at kongen havde overtaget tronen. Nu kan du igen komme helt tæt på kongen – lige præcis der, hvor du selv er.