Det frække30. september 2015

ØV, altså: 5 skuffende sandheder om porno

De færreste ting på film er ægte, og sådan forholder det sig også med pornofilm. Men du bliver alligevel nok overrasket over at læse disse hemmeligheder om de erotiske film
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/porn123.jpg
 Foto: All Over Press

Hvor meget tjener de lækre stjerner? Er orgasmerne på de film ægte, og findes der virkelig et fænomen som squirting?

Måske har du stillet dig selv de spørgsmål om pornoindustrien, mens du har været dybt forgabt i et eksemplar af de tøjknappe film.

Eller måske er du bare lidt nysgerrig efter at vide, hvordan verden bag kameraet ser ud for pornostjernerne. Vi har via Mandatory fundet fem afsløringer om de populære hudfilm, som du formentlig ikke kendte til.

Har du selv en utilfredsstillet nysgerrighed i sexlivet? Få den stillet her!

1) Pornoskuespillere lever på en lav løn

Hvis du troede, at den labre sild på den anden side af skærmen tjener kassen, kan du godt tro om igen. Før pirateri overtog internettet, kunne pornostjerner indkassere spandevis af stakater, men nu om dage har vi eksempler på, at selv de største navne må tage bijobs ved siden af for at overleve.

2) De hader hinanden

Sex kan være noget af det mest intime i verden, men visse pornoskuespillere har ligefrem en liste over andre skuespillere i samme genre, som de nægter at arbejde sammen med, fordi de ikke kan lide dem.

3) Orgasmerne er sjældent ægte

De lyder ofte, som om de kommer vildere end nogensinde i pornofilmene. Men faktisk er der sjældent en orgasme involveret. Ville du selv finde det ophidsende med et hold af mennesker omkring dig, der kommanderede rundt med dig? (hver sin lyst, selvfølgelig)

Der er dog masser af udstyr at finde til at få bedre orgasmer ind i dit sexliv her.

4) Squrting findes ikke

Ifølge Mandatory findes fænomenet ikke, hvor kvinder kan udsende en stråle fra underlivet, som var de et sprinkleranlæg, når de kommer. Dog kan det tænkes, at det sker i mindre format i sjældne tilfælde.

5) Internettet har ødelagt pornoen

Forstået som de hjemmesider, hvor du ser gratis porno. For hvordan skal pornostjernerne ellers tjene penge, hvis du ikke vil betale på hjemmesiderne for at se det? Det var, som nævnt, en helt anden sag, da folk fik adgang til porno via nettet i begyndelsen og betalte for det, men nu flyder internettet over med gratis porno (har vi ladet os fortælle).

Sponsoreret indhold