Det frække2. november 2017

9 ting, som mennesker i stærke parforhold husker at gøre

Hvad er det, der gør, at nogle parforhold virker harmoniske og intakte hele livet igennem, mens andre opløses efter kort tid? Det har en flok amerikanske parforholds-eksperter undersøgt. Se her, hvad de er nået frem til.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/doven_sex_sinful_0.jpg
 Foto: All Over

Af Malene Fich Weischer

Mon ikke de fleste af os har mødt et par på et eller andet tidspunkt i livet, hvor man bare kunne føle med det samme, at de her to hørte sammen og at intet kunne skille dem ad? Og mon ikke også de fleste af os er stødt på par, som hørte til i den modsatte grøft: Hvor man havde meget svært ved at se, hvordan de to nogensinde havde fundet sammen og - for den sags skyld - kunne blive sammen i længere tid.

Hvad er det, der skaber den forskel?

Det har en række amerikanske parforholds-eksperter undersøgt ved at tale med en lang række mennesker, som alle er i stærke, velfungerende og længerevarende parforhold. På den måde ville de se, omo de kunne spore et eller andet, som de gjorde, og som var med til at gøre deres parforhold stærkt.

Og der var faktisk fællestræk, skriver websitet Prevention.com.

Her får du de 9 ting, som eksperterne kunne se, at mennesker i stærke parforhold, altid huskede at gøre:

Læs også: Sex & parforhold: Intimitet er vigtigere end sex

1. Drop den faste kæreste-aften

Vi hører ofte om, hvor vigtigt det er at have en kæreste-aften, hvor vi bare er os selv uden børn og alle mulige andre forpligtelser. Men det er ikke en ubetinget god idé, siger sociolog Arthur Aron.

"Dét, vi oplever hos velfungerende par er, at de ikke har en fast kæreste-aften i kalenderen. For som med alle andre fastlagte ting, ender det med at blive en vane og dermed også lidt kedeligt. Det er stadig vigtigt at prioritere tid med hinanden, men sørg for at lave forskellige ting på forskellige tidpunkter, så I ikke altid ender på den samme restaurant hver anden torsdag aften. Udfordr hinanden og prøv nogle ting, som er nye for jer begge. Det er den slags, som er med til at binde et parforhold sammen."

2. Grin med hinanden

Det kan godt være, at jeres omgivelser (især hvis I har teenagebørn), synes I er for pinlige, når I begge bryder grinende sammen over et eller andet, som skete for jer, dengang I var yngre. Men I skal gøre det alligevel.
"Når mennesker griner sammen af den samme ting, så bakker de op om hinandens oplevelser," fortæller forfatteren Doris Bazzini, og fortsætter:

"Interne jokes, gamle kælenavne og mere af den slags, som det kun er jer to, der forstår, er med til at styrke båndet imellem jer."

Læs også: Sexolog: Et parforhold behøver ikke være dårligt, bare fordi I ikke har sex!

3. Husk dette spørgsmål hver dag

Det lyder måske som en kliché, men noget så simpelt som at huske hver dag lige at spørge den anden, hvordan hans/hendes dag er gået, kan betyde alverden for parforholdet.

"Den lille snak om, hvordan dagen er gået, og måske et lille grin over de gode ting, som dagen har budt på, kan virkelig forbedre et parforhold, fortæller psykologen Angela Hicks. I hendes undersøgelser fremgår det, at par, der hver dag taler om hinanden oplevelser, vågner både mere lykkelige og med en større følelse af sammenhørighed."

4. Husk, at det er ok at være irriterede på hinanden

Hvis du gennem en periode har oplevet, at du nemt bliver irriteret på din partner - og omvendt - så skal du ikke nødvendigvis tage det som et tegn på, at I er ved at vokse fra hinanden. Faktisk tværtimod.

"Hvis man indimellem bliver irriterede på hinanden, så er det næsten altid et tegn på, at I har et godt forhold, hvor I ikke er ved at glide fra hinanden," fortæller forfatter og ph.d. Kira Birditt, og fortsætter:

"Det betyder, at du er blevet tryg ved at komme frem med din holdning og ikke er bange for at udtrykke dig overfor din partner."

Hvis irritationen imidlertid går over til at blive permanent, og I begynder at kalde hinanden navne eller skændes hele tiden, så kunne det godt være, at I er ved at løbe ind i et problem, som I bør få taget hånd om, inden det udvikler sig.

5. Sørg for at jeres skænderier er gode skænderier

Stort set alle par skændes, men forskellen mellem et godt skænderi og et dårligt skænderi kan koges helt ned i det ordvalg, I bruger, når I er uenige.
En undersøgelse blandt 154 par viste, at husker man at bruge ordene "vi, os og vores" fremfor "mit, mig og min", så vil man langt oftere ende skænderiet på en god måde.

"Det handler om, at man ved at bruge de inddragende ord skaber en holdfølelse. Man signalerer, at man står sammen som par og ikke er hinandens modsætninger," fortæller manden bag undersøgelsen, Benjamin Seider.

Læs også: Er din partner ved at forlade dig? Tjek tegnene her

6. Husk, at fejre hinandens successer

Husker du at smile og sige tillykke, hvis din partner kommer hjem og er blevet forfremmet, er blevet rost på arbejde eller har opnået et godt resultat i sin sport? Hvis du gør, så er du på rette vej, slår en undersøgelse fra UCLA fast. For ifølge den, så regerer vi langt stærkere på den måde, vores partner tager imod vores successer på, end på den måde, vi håndterer hinandens kriser på.

7. Husk, at lytte efter

Det er altid mænd, der bliver beskyldt for ikke at høre ordentligt efter, men skal vi være helt ærlige, så er vi kvinder heller ikke for gode. Men det er vigtigt at lytte til vores partner. De parforhold, som holder længst, er de parforhold, hvor man viser interesse og empati for hinanden. Parterapeuten Harville Hendrix kommer derfor med disse tre gode råd til at blive en bedre lytter: Læs hinanden, lad være med at afbryde og sæt jer ind i hinandens følelser.

8. Bliv gode venner med din partners venner

"At være en del af din partners netværk er næsten lige så vigtig en del af et godt parforhold, som at have et godt forhold til din partners familie," siger professor Kenneth Leonard. Jo bedre og stærkere et forhold, du har til din partners venner, jo bedre bliver dit og din partners parforhold.

9. Husk at være romantiske sammen

Intimitet og romantik hænger ikke nødvendigvis sammen med et aktivt sexliv, men jo mere I kan være tætte og intime sammen, jo bedre er det for jeres parforhold.

Sponsoreret indhold