Det frække10. juli 2024

Ægte fotos er stadig frækkere end fake

Især når vi ved, de er virkelige…
En AI-generet bikini-influencer og en generisk bikini-model fundet på et billedbureau.
En AI-generet bikini-influencer og en generisk bikini-model fundet på et billedbureau.
 FOTO: Colourbox.com og twitter.com/AiModelMilla

AI kan skabe billeder, der viser personer, som er både smukkere og umiddelbart mere sexede end virkelige mennesker.

Men vi tænder stadig mest på de ægte.

Power tools: Her er mest effektive

Det viser ny videnskabelig undersøgelse, som peger på, at virkeligheden slår det computer-skabte - når vi ved, at de AI-generede er netop kunstigt skabte.

Et af formålene bag forskningen var at forstå, hvordan de AI-genererede billeder, som umiddelbart ikke kan skelnes fra rigtige fotos, påvirker menneskets opfattelse og følelsesmæssige respons.

Forskerne bag studiet forklarer i en pressemeddelelse:

- Vi ønskede at forstå, hvor meget det at tro, at et billede er ægte eller ikke ægte, ville påvirke selvrapporterede ophidselsesniveauer. Vi ønskede især at besvare spørgsmålet: Er de billeder, der menes at være kunstigt genererede, i stand til at fremkalde det samme niveau af ophidselse som ægte billeder, eller har sidstnævnte stadig en fordel i den henseende?

Autenticitet

Godt så. De lavede to delstudier.

I det første ville de undersøge, hvordan opfattelsen af autenticitet påvirker seksuel ophidselse, når man ser billeder af personer i undertøj.

57 deltagere blev præsenteret for et sæt på 60 billeder af mandlige og kvindelige modeller iført lingeri eller badetøj.

Deltagerne udførte to opgaver. I den første vurderede de deres niveau af seksuel ophidselse for hvert billede på en skala fra et til seks, der strakte sig fra "slet ikke" til "meget."

I den anden opgave vurderede de, om billederne var ægte eller genereret af kunstig intelligens.

Det viste sig, at fotos, der blev vurderet som ægte, blev anset som mere seksuelt ophidsende. Denne effekt var konsekvent uanset rækkefølgen af opgaverne.

Dette tyder på, at opfattelsen af autenticitet har en betydelig indflydelse på seksuel ophidselse:

- Vores resultater understøtter det synspunkt, at fotos, der menes at være kunstigt genereret, er mindre ophidsende end dem, der betragtes som ægte. Vi fandt også ud af, at angiveligt falske billeder stadig er i stand til at skabe ophidselse, især hos mænd, bare i mindre grad, forklarer forfatterne Demichelis og Ansani.

Mange andre studier viser, at mænd som udgangspunkt stort set altid melder om større seksuel reaktion på fx erotiske billeder end kvinder.

Fotos af Milla Sofia er ikke med i undersøgelsen. Den 24-årige model ellers ganske velskabt - af et finsk AI-firma:

Fake

I det andet delstudie deltog 108 mænd og kvinder. Man brugte det samme sæt billeder som i studie 1, men med et twist: Man betegnede halvdelen af billederne som ægte fotos og den anden halvdel som AI-genereret.

Billeder, der var mærket som ægte fotografier, fremkaldte højere ophidselsesvurderinger sammenlignet med dem, der var mærket som AI-genererede. Og uanset hvilke der rent faktisk var ægte.

Altså: Opfattelsen af autenticitet har direkte indflydelse på seksuel ophidselse. Det betyder, at mærkning af et billede som ægte eller falsk har stor indflydelse på vores følelsesmæssige reaktioner.

- Begge undersøgelser tilsammen giver stærke beviser for, at opfattelsen af ægthed øger den seksuelle ophidselse, som billeder fremkalder. Denne forskning fremhæver vigtigheden af autenticitet i udformningen af følelsesmæssige reaktioner på visuelle stimuli og giver indsigt i, hvordan AI-genererede billeder kan påvirke menneskers interaktion med digitalt indhold.

AI-genererede billeder er kommet for at blive, og som alle teknologiske fremskridt byder de på både muligheder og farer, mener forskerne:

- Inden for seksuel ophidselse tyder vores resultater på, at de ikke kommer til at erstatte den 'virkelige' verden, da den blotte tro på, at et billede er AI-genereret (selv når det ikke er det), er nok til at reducere ophidselsen. Sagt på en anden måde ser det ud til, at vi har en stærk præference for menneskelighed frem for kunstighed, selv når en sådan kunstighed bare er påstået.

Med disse vibratorer behøver du ikke at fake

Vores forkærlighed for det 'ægte' er noget, som fx pornobranchen altid har været bevidst om. Stikord som 'amatørmodel' og 'ægte orgasmer' har været med til at signalere, at her er the real deal, som ikke er snyd og humbug og iscenesat af professionelle, der kun gør det for pengenes skyld.

Det er samme jagt på det autentiske, som driver en betragtelig del af populariteten af Only Fans-creators. Brugere bilder sig ind, at de får et smugkig ind i privaten, ind i intimsfæren. Virkeligheden er selvfølgelig, at også det er iscenesat.

Sponsoreret indhold