Det frække26. marts 2025

Bruger du også dette datinghack?

Dette simple trick sikrer dig kontakt
Det virkede.
Det virkede.
 FOTO: Colourbox.com

Bum - der var han. Der i baren hænger, hvad der kunne være din drømmefyr eller i hvert fald aftenen bedste bud. Pæn, søde øjne, charmerende smil, god stil.

Alligevel er der ikke rigtigt hul igennem. Han henvender sig ikke, og du tør ikke.

5 stjerner og sikker orgasme: Womanizer Pro40 Klitoris Stimulator

Alt for ofte er du gået hjem fra byen eller bare supermarkedet uden at have fået kontakt til den der mand, der umiddelbart har stort potentiale.

Det er slut nu, for vi har fundet det ultimative datinghack, der tilmed er såre simpelt og virker alle steder - og måske for alle køn.

Den amerikanske tiktoker Chelsea Anderson har lavet en lille video, som allerede er set små 7 millioner gange, hvor hun fortæller om sin effektive flirteteknik:

- Det er sådan, man får alle til at komme hen til en på en bar eller i en anden social sammenhæng, siger den selvudnævnte professionelle life hacker.

Hun kalder det sticky eyes, som vi vælger ikke at oversætte til klisterøjne, og fremgangsmåden er som følger:

Det første skridt til sticky rice, undskyld, eyes, øjne er, at får øjenkontakt med den person, du er interesseret i. Du stirrer bare, indtil han den første øjenkontakt er etableret. Så skal du kigge væk, som om du er taget på fersk gerning, mener Chelsea, der tilsyneladende ved om alt om alt - i hvert fald kalder hun sin profil ChelseaExplainsItAll - Chelsea forklarer alt.

Kontakt

Nu har du fået fyren at nappe på krogen, og næste trin er så at få ham til bide på den:

- Næste gang du ser på vedkommende, og jeres øjne mødes, skal du ikke kigge væk i næsten ubehageligt lang tid. Lad ham bryde kontakten først. For personen vil tjekke, om du kiggede, og det andet blik vil bekræfte, at du gjorde det.

Husk de frække trusser til daten - måske er der hul igennem

Efter cirka 45 sekunder vil han eller hun stå lige foran dig, som om vedkommende var blevet tilkaldt psykisk af dig, hævder Anderson, som udviklede sin teknik på college.

Hun påstår endvidere, at det er så effektivt, at hver gang hun demonstrerer hacket for nogen, ender det med, at der står en fyr foran hende - på trods af at hun slet ikke har lagt noget i det.

Selv om Anderson hævder, at hun selv har opfundet hacket, kan hun næppe få patent det, i og med at det er blevet brugt og beskrevet mange gange før.

Eksempelvis denne kvinde, der kommenterer på Andersons video:

"Ærligt, det var sådan, jeg fik min første kæreste."

En anden bekræfter effektiviteten:

"Mænd leder efter store neonrøde tegn på, om en pige er interesseret, de ser ikke mikroflirt. Akavet lang øjenkontakt er præcis det. God hund!"

Når din date skuffer, så find trøst her

Andre var dog mindre overbeviste.

"Femoghalvfems procent af grunden til, at det virker, er, at du er meget smuk."

Hvad der så sker, efter du har lokket dit offer huen til dig, er op til dig selv og dine kommunikationsfærdigheder og generelle personlighed. Det sidste kan vi ikke hjælpe dig med her.

Sponsoreret indhold