Katja K's klumme: Danmarks første dogmeporno til kvinder

Kære læsere.

Som jeg tidligere har fortalt jer, rejste jeg ud af Danmark dengang, i 1997, for at komme væk fra den danske middelmådighed.

Jeg var rejst til Los Angeles, og havde kickstartet en kometkarriere i Guds eget land. Planen var aldrig at komme hjem igen, men det gjorde jeg alligevel for en kort bemærkning, i året 1998.

Find alt det bedste sexlegetøj til kvinder på Sinful.dk.

Grunden til at jeg tog hjem var, at Zentropa ville producere hardcorepornofilm for kvinder. Det var første gang nogensinde, at et anerkendt mainstream-filmselskab kastede sig ud i produktionen af regulære pornofilm. Altså den første dogme-pornofilm for kvinder nogensinde, og den film ville JEG have hovedrollen i – og det fik jeg.

Filmen fik navnet ”Constance” og med ’voiceover’ af Helle Joof.

I har nok hørt om den, måske endda set den!?

Der var en del dogmeregler for deres nye pornofilm, som blev produceret under et af deres datterselskaber der hed: ”Puzzy Power”. De havde haft et panel kun bestående af kvinder, som havde udarbejdet et manifest, for hvad der ikke måtte være med i disse nye erotiske film for kvinder og par. Der måtte ikke være noget der kunne insinuere chauvinistiske handlinger, eller nogen som helst form for nedgørelse af kvinder.

Lav dine egne regler i sengen! Find masser af inspiration på Sinful.dk.

Jeg syntes at det var spændende at være med i et sådant visionært projekt som forsøgte at bygge bro imellem mainstreamfilm og hardcoreporno. Det er nemlig en kunst i sig selv. At være i stand til at skabe en balance imellem de to, så der stadig er sexet begejstring og en spændende dynamik.

Porno premiere i biografen

Pornofilmen havde premiere i ”Scala Biograferne” der lå i det tidligere ”Scala Center”. Den er i dag revet ned. Os pornostjerner, blev kørt fra Filmbyen i Avedøre og hen til den store biograf på Vesterbrogade i en lang hvid limousine, og på vej derhen skålede vi selvsikkert i champagne.

Det var ret innovativt fundet på af Zentropa og Puzzy Power dengang, at invitere den danske presse indenfor til en pornofilmpremiere i en ganske almindelig biograf. Det var rigtig godt PR-arbejde.

Kan I forestille jer, at der sad jeg, pornostjernen og hovedrolleindehaveren, lige ved siden af ’Ålen og Co’, det meste af den danske presse, de medvirkendes familier, og en masse andre ukendte mennesker. Vi sad i fællesskab og nød filmen. Nogle nede i salen sad og rømmede sig, når vi kom til de mest klimatiske steder i filmen.

Tænk at sidde der sammen med alle de andre, og kigge på et kæmpe lærred med et forstørret screenshot af MIN kusse. Selv sådan en garvet pornostjerne som jeg (der allerede havde prøvet det meste) syntes, at det var lige på kanten af, hvad jeg kunne bære. Jeg havde svært ved at slappe af og koncentrere mig om handlingen, og jeg kunne mærke, hvordan varmen langsomt bredte sig i min krop. Jeg var langt mere fokuseret på publikums reaktioner end på selve filmen, forståligt nok.

Prøv sexlegetøj, hvis du er nysgerrig efter et mere spændende sexliv.

Da den endelig var slut og samtlige spotlights blev tændt, følte jeg at alle kiggede småforlegent på mig. Selv den femlags-tykke foundation jeg havde fået på kunne ikke dække den sved, der nu perlede sig frem i hele mit ansigt.

Lige så snart folk rejste sig for at gå ud, småløb jeg ud i foyeren og ned af rulletrappen, og ud i vinterkulden for at få mig en smøg.

Og så stod jeg der i vinterkulden og pulsede løs, mens jeg smågrinte for mig selv. Det var overstået, og jeg følte mig glad og lettet.

Det er helt vildt sjovt at tænke på det, og jeg kan ikke forestille mig en sådan pornoevent blive sat op i dag – desværre. Det var vilde tider!

’Stjerne i Syndes By’

’At være anderledes, at skille sig ud fra mængden og at være bevidst om at provokere andre med sine handlinger har altid passet mig perfekt, og det var også sådan med Peter Aalbæk.

- Velkommen til Pornobyen!, havde Ålen sagt med et glimt i øjet, da han bød velkommen i Filmbyen til første optagedag. Han var en mand, der mente hvad han sagde, og ligesom mig hadede han janteloven. Hvad andre mennesker tænkte om ham eller Zentropa, det ville han da skide på, så længe han havde det sjovt, fik gang i nogle fede projekter og tjente sine penge. Samtidig med at han også var 100 % bevidst om, at netop dén attitude, den dér lidt drillende og provokerende poseren med stor cigar og ”her kommer jeg”, var med til at sælge varen og gøre firmaet populært i medierne.

Kan det ikke blive vildt nok? Prøv det bedste fetish-sexlegetøj her.

Derfor var der da også pakket med journalister, da Zentropa holdte pressemøde i Filmbyen op til premieren på ’Constance’ det efterår, og det var første gang jeg mødte den danske presse. Indtil da havde jeg stort set kun lavet interview til pornoblade og sexindustriens branchemagasiner, så jeg var godt klar over, at man nu røg ud i hele Danmark med sit ansigt og sit navn, når alle aviserne kom og tog billeder og stillede spørgsmål, mens vi sad i vores kostumer fra filmen – en stor balkjole for mit vedkommende – og Niels Dencker blev trukket rundt i en lænke som en lille hund.

Ellers var der ikke meget pornolir over det pressemøde, og det var nok temmelig skuffende for journalisterne. Journalisternes spørgsmål var forudsigelige, og man skulle ikke have troet, at det næsten var 30 år siden, at pornoen var blevet frigivet i Danmark. De sædvanlige fordomme om porno blev luftet, og man skulle tro at ”Constance” var den første danske pornofilm nogensinde: en virkelig historisk sensation. De spurgte om alle de dér ting, jeg siden er blevet vant til at skulle igennem, når man møder den danske presse: ”Hvordan kan man have sex med folk uden at kende dem?” ”Hvordan kan man have sex foran et kamera?” ”Hvordan kan du adskille sex og kærlighed?” ”Hvordan finder sådan en pæn ung pige på at gå ind i pornobranchen?”

Udlev din egen indre pornodronning! Find masser af udstyr på Sinful.dk.

Forståligt nok måske, at journalisterne stillede de spørgsmål, for deres reaktion var meget typisk for ”almindelige mennesker” i et samfund, hvor porno betragtes som syndigt. For mig var det – efter at have været med i adskillige pornofilm – sværere at forstå, hvorfor de ikke kunne forstå, at jeg sagtens kunne have sex med fremmede, sagtens kunne abstrahere fra et kamera, sagtens kunne adskille sex for penge fra kærligheden til min mand. Jeg havde ikke svært ved at forklare, hvorfor jeg havde truffet det karrierevalg. Men det er åbenbart kompliceret, for det er de samme spørgsmål jeg har fået igen og igen fra 99% af de danske journalister.

Grundlæggende kan de fleste danske journalister ikke begribe, at porno er et arbejde – ovenikøbet ofte et spændende, eksotisk og godt betalt arbejde. De kan ikke forstå, at sex foran et kamera drejer sig om akkurat de samme ting som sex hjemme i dobbeltsengen – om at have en god kemi, om at udforske sin krop, om at nyde og give nydelse. Men jeg tror at det er gået op for dem, at jeg ikke er typen, der bryder grædende sammen og siger undskyld, fordi jeg har lavet porno, men taler professionelt og fornuftigt om det på samme måde som de ville fortælle om, hvordan det er at arbejde i medierne.

Find masser af inspiration til at tilfredsstille dig, og din partner, til fulde.

Men dengang til ”Constance”–pressemødet i Filmbyen undrede det mange af de fremmødte, at jeg talte om det, som om jeg var ansat i parfumeafdelingen i Magasin. Det havde været mere bekræftende for mediernes fordomme, hvis jeg havde været en dum blondine eller et stakkels uskyldigt offer, der var blevet lokket ud i noget snavs.

Det var trættende, men alligevel var der også en barnlig fryd ved at provokere, ved at udfordre nogle myter og fordomme, og det gav et kick – og det gør det for resten stadig , hvor udmattet man end kan blive af journalister, der stiller de samme fem spørgsmål hver gang.

Ikke fordi jeg nogensinde har ønsket at provokere for provokationens egen skyld, men fordi det har et formål at provokere, når man kan være med til at påvirke debatten i et samfund på sin egen måde – f.eks. debatten om porno i Danmark. Da jeg trådte frem i medierne i forbindelse med ”Constance” blev det at lave porno nærmest opfattet som noget, der var halvkriminelt, noget der foregik i skumle kældre og var tabu i Danmark. Uden at have noget som helst ønske om at være frontfigur for pornoen eller talskvinde for pornoen så var der da en opgave i at fortælle almindelige danskere, at det ikke kun var fortabte, ulykkelige, misbrugte kvinder, der arbejdede i dén branche; at det ikke bare var narkomaner og ludere og syge, sleazy mænd der lavede porno.

Men sådan er det gudskelov ikke længere. Halleluja for det.