Det frække5. december 2024

Datingapps vs IRL: Det virker bedst på den lange bane

Forskning peger på, at forhold, der begynder via en app, er lige så gode som andre. Plus: Her er de mest populære kendisser på Tinder
picture of happy romantic couple drinking wine (focus on woman)
Uanset om I møder hinanden på en app eller på arbejde, er forholdet lige godt - eller skidt.
 FOTO: Colourbox.com

Siden datingsider og siden datingapps ændrede måden, hvorpå vi finder kærester, har de digitale tjenester oplevet fordomme.

Fx: De er overfladiske, og de forhold, der kommer ud af dem, er mindre langtidsholdbare og af lavere kvalitet.

LIGE NU: Sinfuls store juleudsalg

Det viser sig selvfølgelig at være noget sludder.

I hvert fald peger ny amerikanske videnskabelig undersøgelse på, at forhold, der er opstået via en app, ikke er dårlige end de relationer, der er vokset i den analoge muld.

Forskeren bag undersøgelsen, Mickey Langlais, fortæller, at der var en negativ stigmatisering omkring datingapps, da han begyndte:

- Men mange af mine studerende og venner nævnte, at de havde mødt deres partnere via disse platforme. På grund af dette paradoks ønskede jeg at sammenligne, hvor tilfredse par var baseret på, om de mødtes personligt eller via en datingapp.

233 amerikanske studerende deltog. De udfyldt en online spørgeskemaundersøgelse om deres forholdserfaringer.

Brug din singletid fornuftigt: Træn bækkenbund

- Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der ikke var statistiske forskelle i forholdstilfredshed baseret på, hvordan folk dannede et forhold. De, der mødte deres nuværende (og tidligere) romantiske partner ansigt til ansigt, oplevede lignende niveauer af tilfredshed som dem, der mødte deres partner via en datingapplikation, siger Langlais til PsyPost.

Om data kan overføres til fx lidt ældre danskere, vides ikke.

Tinder

Datingmastodonten Tinder har netop offentliggjort data om brugernes adfærd i 2024. De har analyseret sig frem til følgende tre globale datingtrends:

Loud Looking: Singlerne dropper det vage og bliver tydelige og specifikke omkring deres behov og ønsker; selvsikkert og uden at undskylde.

Kiss-met: En leg med begrebet 'kismet', som betyder skæbne. Et kiss-met repræsenterer ideen om at opsøge spontanitet og herigennem snuble over glæde og nye relationer. Det er i bund og grund et moderne rebrand af det klassiske rom-com 'meet cute'.

Husk kondomerne til julens dates

Nano-ships: Ingen romantisk forbindelse føles for lille til at betyde noget. Singler nyder mening i selv de mindste interaktioner - uanset om det er noget seriøst eller bare for sjov, fører de små øjeblikke til reelle muligheder. Måske det vi i gamle dage kaldte et engangsknald...

Kendisser

Tinder har også set nærmere på danske brugeres adfærd:

Mest nævnte kendisser:

1. Nik & Jay. 2. Ukendt Kunstner. 3. Tobias Rahim. 4. Jonas Vingegaard. 5. Mette Frederiksen. 6. Alex Vanopslagh. 7. Mikkel Hansen. 8. Sofie Linde. 9. Nara Smith. 10. Magnus Millang.

Do’s: 1. Humor. 2. Politik (læs: politisk engageret). 3. Autentisk 4. Klimaforkæmper. 5. Vær nysgerrig. 6. Stil spørgsmål.

Dont's: 7. Ghosting 8. Situationships.

Populære ord/beskrivelser i bios:

1. Spontan. 2. Hyggelig. 3. Romantiker. 4. Relation. 5. Tillid. 6. Fremtid. 7. Golden Retriever. 8. Betænksom. 9. Roadtrips. 10. Værdsætter.

Sponsoreret indhold