Deepfake: Kontroversiel nøgenside har danske brugere
En kontroversiel hjemmeside, som bruger kunstig intelligens til at lave falske, men vellignende nøgenfotos, har dansk brugerflade.
Siden, som vi af etiske årsager IKKE linker til her, har i løbet af den seneste uge fået omtale og modstand.
Hjemmesiden hævder at opfylde alle mænds drømme ved nudiefie (nøgengøre) fotos.
Efter Huffington Post i sidste uge skrev om fænomenet, var siden midlertidigt offline, da hostingfirmaet lukkede den ned. Kort efter var den dog oppe igen hos en anden hoster.
Firmaets twitterkonto er også suspenderet.
Så voldsom er din porno
Ifølge BBC er det britiske parlamentsmedlem Maria Miller ude med forslag om at forbyde både hjemmesider og selve teknologien bag:
- Parlamentet skal have mulighed for debattere om nøgenfotos og seksuelle fotos, der er skabt digitalt uden samtykke, skal forbydes, siger Miller.
Både skaberne af teknologien og de brugere, der deler de digitalt skabte bileder, bør kunne straffes. Det kan de ikke med den gældende lovgivning i Storbritannien.
Pornostjernen Bridgette B: Knalder ikke kollegaer
Sidens danske brugerflade er givetvis google-oversat.
I Danmark er det ifølge digitaltansvar.dk ulovligt at dele deepfake porno uden samtykke fra den afbillede person, som det fremgår af en sag fra 2019:
En 23-årig mænd fik otte måneders ubetinget fængsel for at bruge billeder fra en række kvinders sociale medier, som han manipulerede til at fremstå pornografiske.
PAS PÅ
Selv om de forbyder oploading af fotos, man ikke selv har rettighederne til, fraskriver den omtalte hjemmeside sig stort set al ansvar for brugernes adfærd. De fraråder dog hævnporno.
Omvendt kræver de evig ejerskab af det, man oploader:
'Med hensyn til enhver fil eller ethvert indhold, som du uploader til de offentlige dele af vores websted, giver du os en ikke-eksklusiv, royaltyfri, evig, uigenkaldelig, verdensomspændende licens (med ret til underlicens og overdragelse) til at bruge, vise online og i ethvert nuværende eller fremtidigt medie, skabe afledte værker af, tillade downloads af og/eller distribuere enhver sådan fil eller indhold. I det omfang du sletter en sådan fil eller et sådant indhold fra de offentlige dele af vores websted, vil den licens, du giver os i henhold til den foregående sætning, automatisk ophøre, men den vil ikke blive tilbagekaldt med hensyn til en fil eller et sådant indhold, som vi allerede har kopieret og givet underlicens til eller udpeget til underlicens. Desuden kan alt, hvad du lægger op på en offentlig del af vores websted, naturligvis også bruges af offentligheden i henhold til følgende afsnit, selv efter at du har slettet det.'